Gør det selv


På denne side vil du kunne se nogle af de ting  jeg har fabrikeret. 

Højde 2m.90cm til sæde. Vægt ca. 12 kg.


Pris: for færdig stige ca. 550.00 kr.


Arbejdstid: ca. 3 timer.


Materialer til hochsitz:
1 Multistige/foldestige. Alupexrør 2,5 m. 25x25 mm. Krydsfiner plade 45x45 cm x 1,5 cm. 2 m. rørskål, skumplade, kunstlæder(nappa), strips, 2 dåser spraymaling grøn-brun. Og div. Bolte, møtrikker og skiver. Bagagerem m/skraledopstram til fastspænding af stigen om træet.
Arbejdsbeskrivelse for hochsitz:
Sav et af trinnene af i enden af stigen ca. 10 cm. efter første trin, isæt plast enderne fra det afsavede stykke.
Lav sædet: Sav krydsfineret ud i den ønskede størrelse(45x45cm.) og bor huller gennem fineret og stigen til bolte. Påmonter skumplast og kunstlæder(nappa). Det afsavede trin deles på midten og den lange ende bukkes og tilpasses under sædet, enderne klemmes lidt på trinnet, så skydebøjlen ikke glider igennem. Skru beslaget fast i sædet og i stigen. Alupexrøret formes efter eget ønske, værd forsigtig med ikke at bukke skarpe bøjninger, røret kan forstærkes ved, at føre et elektrikerrør indeni. Rørskåle monteres og fastgøres med strips.
Maling: Stigen aftørres med fortynder og males i ønsket nuance.

Byg din egen fælde til krager og skader



Det er ikke så svært at bygge sin egen fælde til skader og krager.
Jeg har brugt div. affaldstræ til at bygge den af, så en egentlig pris kan jeg ikke sætte på.
Arbejdstid: ca. 5 timer
Materialer:
Træ: 4,5 *2,0 cm.
Rundstokke 2,1 cm
Tråd: ca 5 meter
4 stk. hængsler
Skruer
Søm til sømpistol
Trælim
Værktøj:
Skruemaskine, sømpistol, hæftemaskine, vinkel, blyant, målebånd, sav og skævbider.
Arbejdsbeskrivelse:
1. sav træet op i de forskellige længder.
2. start med at samle bundrammen (husk lim)
3. sidepinde og topramme samles
4. lav lågerne og monter hængslerne. Det er vigtigt at tværbrædtet sidder lige midt over den rundstok, som er i bunden.
5. monter nettet i skillerummet og derefter på resten af buret. Jeg har ikke monteret net i bunden, da det så er lettere at få uønsket fangst ud af fælden.
6. lav to rundstokke på ca 15cm som spidses i den ene ende.
7. fældelåsen kan være lidt svær at få til at balancere, men start med at bore halvvejs gennem tværbrædtet i bunden og lim så den ene af rundstokkene (den med spidsen) fast. Tag den anden rundstok og bor et ca 3mm hul tværs igennem og undersænk den ene side en smule og den modsatte side skal gøres lidt flad. Mål så afstanden fra tværrundstokken til tværbrædtet på lågen, når denne står vandret. Lav en mindre pind, som spidses på to sider, der har det nøjagtige mål fra fra rundstokken og op til lågen
Obs ! Husk at efterse fælden hver dag og sæt dig ind i reglerne om fangst i fælder.
Der er tale om fælder, hvor fuglene fanges levende og efterfølgende aflives. Som lokkemad kan jægerne bruge et stykke brød eller et fugleæg. Når husskaderne eller kragerne hopper ind på tværpinden efter lokkemaden, smækker fælden i. Fælderne skal tilses to gange om dagen, morgen og aften. Det er meget sjældent, at der går andre fuglearter i fælderne – i så fald skal de straks slippes løs. Fælderne må kun bruges i marts og april – og man skal have gyldigt jagttegn for at måtte bruge dem.

Den virker!!!!!!!!!!!!!

Lav din egen flydende gåselokker  



Det er ganske enkelt. Skær flamingo til, så det passer ind i gåseskallen og monter en vægt klods i bunden. Jeg brugte et stykke rustfristål. Det satte jeg fast med lidt kabelstrips. jeg skruede nogle lange skruer ind i siden af skallen til at holde flamingoet på plads, så er det jo bare at skrue skruerne ud igen og skallen kan bruges som før.