Sverige 2024
15.8 så blev det endelig tid, til igen at komme til Sverige. Kl. 07.30 kørte vi tre (Dan, Erling og Kim) så (501km.) mod Bosgården og med et stop ved Antvorskov, så Balder og Far kunne få tisset, gik det der ud af med et stop ved tolden i Kastrup, hvor lillebror Dan skulle have nogle stempler for, at han måtte have sit natsigte udstyr med. Nu gik det derud af på den svenske motorvej, lige til vi nåede Hallandåsen, hvor vi skulle nyde den frokost bolle mor havde bagt og smurt. Vi ankom til Bosgården kl. 14.15, hvor alt i huset var som det plejede. Vi kørte lidt rundt og kikkede på reviret inden vi skulle have aftensmad, som stod på Dan´s kylling lasagne. Det blev herefter tid til lidt hyggesnak og klargøring til morgendagens jagt, inden vi spændte på morgenens jagt gik i seng.
16.8 op kl. 03.20 til havregryn og dejlig kold mælk direkte fra køletanken, uh det vækker minder til dengang man var barn. Dan havde trukket pladsen i den store eng ved elven. Far havde pladsen ved gården, men han ville gerne sidde i det skjul Dan og jeg havde opsat under et egetræ oppe ved jernbanen i den store eng. Jeg skulle om i den lille eng en lille kilometer fra gården. Dan så en rå samt en gris. Grisen havde retning mod far og Dan sendte ham en SMS med besked om, at grisen kom i hans retning. Grisen passerede far kl. 04.30 på ca. 50 meter i fuld fart og han nåede ikke, at få riflen op inden den forsvandt ud i mørket. Ud over grisen, så han 3 rådyr. Jeg så kun 2 harer. Middagsmaden stod som sædvane på bacon, pølser og æg. Efterfulgt af en god middagssøvn.
Aften. Aftensmaden stod på Kim´s råvildtgryde med kartoffelmos. Herefter var det tid til, at komme på jagt. Jeg så 2 råer i den lille eng, far så 3 dyr i den store eng, hvor også Dan sad i et af de permanente gåseskjul der er opsat langs grøften. Dan havde set 2 bukke og lige før det blev helt mørk kl. 21.30 gik Far hjem og det resulterede i, at han stødte en spidsbuk i kanten af grøften, den løb ned til Dan og stillede sig ude på ca. 50 meter. Dan skød og bukken løb 20-30 meter og faldt død om. Det var et fin ung dyr, der vejede 21. kg. Brækket. Jeg kørte ned til Dan og vi fik bukken i en vildtsæk og ind i bilen. Vi kørte op til maskinhuset og fik bukken hejst op. Da bukken havde stået lidt skråt havde kuglen strejfet mavesækken, så vi blev enige om, at det var bedst at få frakken af bukken og få den grov parteret og lagt på køl, inden vi gik i seng.
17.8 op igen kl. 03.20 Dan kørte om i den lille eng, hvor han så en rå og en buk på nabostykket. Far og jeg gik ned i den store eng. Far så ikke dyr, men jeg så 2 råer. Jeg havde også 4 traner til at gå få meter fra mig i mit skjul. Underlig og samtidig fascinerende fugl som jeg fik et billede af da de fløj over skjulet. Efter middagsmaden fik Dan ordnet bukken, som kun var blevet grov parteret i aftes og så lagt på køl. Far bagte nogle dejlige grovboller, man kan da godt blive lidt stolt af sin far, der nu i en alder på 83 lige bager en gang boller og i det hele taget stadig har energien til, at tage med os 2 knægte på jagt i Sverige.
Aften: aftensmaden stod far for, det var hjemmelavet forlorenhare og det smagte rigtig godt. Dan skulle i den lille eng og her så han 3 dyr hvoraf den ene var en spidsbuk. Jeg sad oppe bag gården og så kun et par dyr langt ude. Far var i den store eng og så ikke noget.
18.8 Op 03.20. Far skulle om i den lille eng, men der var helt dødt sagde han. Dan blev i sengen, da han havde været ude og kikke efter grise et par timer i nat. Jeg gik helt ned til elven, hvor jeg placerede mig i et gåseskjul. Den første time var det meget tåget. Det bølgede lidt frem og tilbage med, hvor meget man kunne se, men pludselig kunne jeg høre et dyr tæt på, der utilfreds og jeg kikkede bag ud i skjulet og der kun 10-20 meter fra mig stod en rå og en buk. Jeg fik stille fat i riflen og drejet mig rundt i skjulet. Dyrene var begyndt at trække væk til venstre for mig og jeg kom op og stå, fik riflen til skulderen, men lige da jeg havde fundet bukken i kikkerten vendte de og løb hurtigt ned forbi mig på ca. 50 meters afstand. Jeg fulgte bukken og skød, men første skud var foran, men andet skud fællede jeg Bukken. Råen stoppede og løb tilbage til bukken, hvorefter den forsvandt ud i tågen. Jeg tog mig lige en kop kaffe inden jeg begav mig ud mod bukken. Da jeg var ca. 30 meter fra den forsøgte den at rejse sig, så jeg gav den et fangst skud. Jeg kunne nok ha´ klaret det med kniven, men jeg turde ikke tage chancen for at den løb. Da jeg kom over til bukken, kunne jeg konstatere, at det var en rigtig fin, stor stor og efter min vurdering en 5-6år gammel gaffelbuk med næsten sammenvoksede rosenkranse og fine perler på opsatsen. Rent kropsmæssig var den stor, ja faktisk den største buk rent vægtmæssigt jeg til dato har skudt den vejede 26kg. Brækket. Den var sku også tung, at slæbe de ca. 800 meter op til jernbanen. Her brækkede jeg den og gik derefter op på gården og kontaktede Gijs og sammen kørte vi ned til dyret i hans traktor og fik den læsset op i frontlæsseren. Bukken blev hejst op og fik vildtnettet påsat. Efter middagsmaden og en lille lur gik jeg i gang med at ordne bukken. Det var en smertefuld proces da jeg har en ryg der driller, men efter 3 timers arbejde var bukken parteret, vakuumpakket og lagt i den 100L fryser vi havde taget med.
Aften: aftensmad rester af rådyrgryde. Dan og jeg gik i engen, hvor vi så 5 dyr. Far så, omme i den lille eng en rå og en buk samt en rå med lam. Bukken kunne han desværre ikke komme til at skyde på, da der ikke var kuglefang. Og råen og lammet kom helt ind på 15 meter af ham og råen fornemmede, at der var et eller andet, som normalt ikke er der og hun skældte far ud i lang tid. Kl. 23.30 Tog Dan sammen med ejeren af gården, Gijs ud for at kikke efter grise. De så ikke grise, men Dan skød en ræv ude på ca. 80 meter, men de kunne desværre ikke finde den, men kunne se på optagelsen at ræven forsvandt i skuddet(se video). De var hjemme igen ca. 01.45.
19.8 op kl. 03.20 pyh det er ved at kunne mærkes, at man ikke får så meget søvn. En meget stille og tåget morgen mødte os og der var ingen af os, der så noget skudbart. Dan fandt den ræv han skød om natten og han havde ramt den lige mellem øjnene. Det må man sige er godt skudt taget forholdene i betragtning.
Aften: Aftensmaden stod på rugbrød og fars hjemmebagte boller. Far var omme i den lille eng, men bukken kom desværre ikke. Han fik dog besøg af en lille rå, som var noget utilfreds med hans tilstedeværelse. Dan var kørt med far om til den lille eng, for han ville prøve at gå op over bakken bag gården, men han så kun en ræv som han ikke kunne komme til, at skyde til, da der ikke var kuglefang. Jeg gik ned i det skjul vi havde opstillet ved jernbanen, hvorfra jeg havde en fin udsigt over engstykkerne. Jeg så 5 dyr, hvor af den ene var en buk. Jeg oplevede også det fænomen, der kaldes blå måne.
Månen vil være cirka 15 procent større end normalt og lyse noget kraftigere. Det var en flot oplevelse. Vel hjemme på gården fik vi lige en kop kaffe, inden vi pakkede nogle af vore ting sammen og far fik hentet 2L.mælk som han skulle have med hjem til mor.
20.8 uh sov helt til kl. 06.30. efter morgenmaden og kaffen fik vi båret fryseren og vore ting ud i bilen, fik støvsuget huset, så var vi ellers klar til at køre hjem. Vi fik betalt og sagt på gensyn til Gijs og konen samt aftalt, at vi kommer igen til næste år.
Tak for endnu en hyggelig tur til Sverige og om alt vil, ses vi i 2025.
Jagt Sverige 2023
Beretningen er desværre bortkommet under redigering af siden, men Dan, far og kim havde en dejlig tur. Dan skød en Buk i den store eng og en ræv bag gården.
Jagt Sverige 2022
I år måtte jeg desværre blive hjemme fra jagten, da jeg skulle opereres i ryggen. Jeg spurgte min gode ven Morten om ikke han havde lyst til, at tage med i stedet og det havde han.
Dan har skrevet en lille beretning fra deres tur her under.
Efter en varm køretur fra Danmark er vi nu kommet til Sverige.
Vi har fået snakket med Gais og været rundt på jagten Der er ryddet meget skov og Gais har indhegnet en stor del af det tidligere skov, der er ikke flere tårne(måske vil Gais lave nogle nye),skov engen er blevet meget åben, men man kan fint sidde ved stengærdet.
Første jagtdag: kl.0436 var der 19 grader. Morten sad i skovengen, hvor han så en lille spidsbuk, som bevægede sig rundt på stykket. Der var også en rå med lam. I engen ved elven, sad Erling i det første gåseskjul, hvor han så 3 bukke, men de var for langt ude, den ene var en pæn stor 6ender. Dan sad under det lille egetræ ved jernbanen, der var kun en rå der lå i kornet.
Aften jagten- Erling havde flyttet sig ned til det sidst gåseskjul, det viste sig, at være en god beslutning, der kom en ung spidsbuk som han skød, Morten så en rå med to lam og en elg med en kalv og så stødte han en pæn 6ender. Dan så en stor 6 ender en rå med to lam og en rå.
Anden jagtdag: Erling var træt og blev hjemme. Morten pyrschede i 3 timer rundt ved Elven, efter den store 6ender, men den var mere snu end ham og pludselig var den væk. Dan skød en 6 ender, så en lille spidsbuk og en ræv med hvid halespids.
Om eftermiddagen var vi på besøg ved Harriet, det var hyggeligt
Aften jagten-Erling var i det sidste gåseskjul, så en rå.
Morten var på pyrsch igen og så en buk, en rå og to smaldyr.
Dan pyrschede bag ved gården, men så ikke nogen dyr.
Tredje jagtdag-Erling var i skovengen, han så en flot lille ræv med hvid halespids, en lille spidsbuk og en rå med to store lam,
Morten var i gåseskjul og så ingenting (måske sov han)
Dan var nede ved elven, han så heller ingenting (han sov ikke)
Aftenjagt- Det tordnede og regnede meget, vi blev våde og dyrene blev i læ. Dan så de to lam.
Fjerde jagtdag: igen en tåget morgen der var meget stille, Morten så en lille spidsbuk i skovengen.
Fire dejlige jagtdage i godt selskab, det var meget varmt i år, men der var fin aktivitet af vildt, vi så dog ingen vildsvin. Det ny fældet skov bag ved gården var meget bart, spændende og se om det bliver værd, at gå på jagt på, når det bliver helt indhegnet og køerne går der.
Jagt Sverige 2021
15. 8
Vi kom ikke lige afsted til den aftalte tid, da Dan var faldet i et muntre lag, lad os sige det som det var, han var ude af stand til at føre et køretøj, så vi måtte hente ham. Selve køreturen gik forbløffende godt uden uheld og kø kørsel. Vi holdt de vanlig 2 pauser en ved Antvorskov og en middagspause ved hallandsåsen. Vi ankom til Bosgården kl 14.20.
Sammen med Gijs fik vi sat et tårn op nede ved elven.
Aftensmaden stod Kim for, dansk bøf med blødeløg og kartofler.
16.8
Kl.03.30 ringede vækkeuret og efter engang havregryn med frisk mælk over fra mælketanken var vi klar til første jagtdag.
Dan skulle i etteren Erling i nr. 2 og Kim i nr. 3. Kl. 05.15 skød Dan en rigtig fin og stor 6ender den vejede hele 23kg brækket. Erling så ikke råvildt. Jeg stødte en rå og med to lam da jeg gik på plads.
Middagsmad stod som traditionen byder på braset pølser og bacon med spejlæg.
Aften. Aftensmaden stod Dan for, en stor fad lasagne. Erling så en rå. Jeg så en buk som jeg pur Pürchede mig ind på Ca. 100 meter af. Men i det jeg afgav skud sprang der en rå samme sted og jeg så ikke hvad bukken gjorde. Jeg var virkelig i tvivl om jeg havde ramt bukken, så jeg ringede til Dan om han ikke lige ville komme ned til mig i engen sammen med Balder, så vi kunne se efter bukken. Hold k... Der løber mange tanker gennem hovedet på en, når man står der og venter... vi fandt ikke bukken
17.8 kl. 03.30 stod vi op og blev ret hurtig enige om, at gå i seng igen for det stod ned i lårtykke stråler og som vi kunne se på div. Prognoser havde de lovet 41 mm regn, så godnat igen. Vi havde lavet en aftale med Harriet og Bengt om, at vi kom og besøgte dem deres hjem. Vi havde også lovet at tage kage med. Jeg havde hjemme fra taget en af Susannes dejlige marcipanbunde med som blev pyntet op med flødeskum og frugt hentet hos den lokale ICA butik. Jeg havde glemt, at få en håndmixer med, så Dan og jeg måtte på skift brug et piskeris. Det var rigtig hyggelig at besøge dem og se deres nye hjem. Harriet var glad for at de var flyttet, men vi kunne godt mærke på Bengt, at han savnede gården og ikke rigtig kunne forenes med den måde den nye ejer drev gården på.
Aften. Aftensmaden var levninger fra dagen før nemlig Dan's lasagne. Erling så kun en hare, Dan så en rå med 2 lam og jeg så 3 vildsvin langt over på nabostykket.
18.8 kl. 03.30 jubel det var stoppet med at regne. Dan og jeg gik i engen. Dan gik ned i den ende hvor elven er og det nye tårn. Jeg blev oppe i den modsatte ende ved jernbanen. Dan så 2 dyr. Jeg så ingen. Far skød en spidsbuk 05.50 oppe i den lille eng i skoven. Han skød forbi i første skud, men andet skud fældede bukken den vejede 19kg. Efter lidt obligatorisk middagsmad var det tid til en lille lur. Ca. 1 1/2 time. Vi fik lige en kop kaffe og en af fars boller og så gik vi i gang, med at ordne dyret. Af med overfrakke og ind på køkkenbordet til partering og så i vakuumposer og i fryseren med det.
Aften. Aftensmaden stod far for, millionbøf med kartoffelmos. Der blev ikke set bukke eller svin.
19.8. Dan og far gik i engen, men så ikke noget. Jeg var i den lille eng og så på nabostykket en meget abnorm buk, hvor den ene tak pegede fremad som en enhjørning. Den havde travlt med, at holde sig til den rå der var der. På et tidspunkt bevægede de sig mod mig, men drejede og gik ind noget krat hvor de forsvandt. Der blev ikke observeret skudbart vildt om aftenen. Vi fik pakket alle vores ting sammen og gjort klar til afrejsen om morgenen.
20.8. uh det var underlig at kunne sove helt til kl. 06.45 når man de foregående nætter stod op kl. 03.30. Efter morgenmaden pakkede vi bilen og fik rengjort huset. Vi var nu klar til at sige farvel til Gijs. Gijs kunne fortælle at han ville fælde et stort område med grantræer og indhegne det til køerne. Det bliver spændene at se, hvad indflydelse det får på vildtet, men det vil give os et større jagtområde, da vi aldrig har kunnet gå på jagt i den tætte skov.
Tak for denne gang
Sverige 2020
15.8 Vi, Dan, Erling og Kim kørte fra skibet kl. 0630 og efter et par pauser ankom vi til Bosgården kl. 12.40. Det er lidt specielt, da det kan være sidste gang vi kan komme her op, da Bengt og Harriet har solgt gården til en Hollænder, de ankommer i morgen, så må vi håbe at vi kan lave en aftale med dem. Vi skal denne gang bo i den lille lejlighed i den modsatte ende af huset. Da Hollænderne skal bo i den anden.
Vi var omme i den lille eng og sætte sløringsnet på tårnet. Dan var nede og sprøjte trætjære på nogle træer i den store eng. Vi så en pæn buk der nede, så håbet er der. Aftensmaden stod Kim for det var lasagne.
16.8 En rigtig lorte morgen for mit vedkommende. Da jeg kunne konstatere, at bundstykket til min riffel lå der hjemme, så ingen jagt til mig. Far Erling tog om i den lille eng og så måske en buk. På et tidspunkt var der også 2 råer den ene med lam.
Dan gik i den store eng og så kun harer og lidt gæs. Da de kom hjem lånte jeg Dan´s riffel og gik op i skoven bag gården, her stødte jeg en rå og en buk lige da jeg kom ind i skoven.
Pyh det er varmt i år, temperaturen ligger på 29-30 grader og der er næsten ingen vind. Om eftermiddagen bagte far boller og de var rigtig gode.
Om aftenen gik Dan i den store eng og far tog igen om i den lille eng. Jeg tog min kikkert og gik op på en lille top ved gården, hvor jeg kunne kikke ud over hele engen. Jeg kunne så advisere Dan, hvis jeg så noget. Jeg fik på et tidspunkt øje på 2 dyr langt ude og gav Dan besked. Han pyrchede over mod dem, men det viste sig at være 2 råer. Dan sendte mig en sms om jeg havde hørt et skud. Han mente, at det kom i den retning, hvor far sad, det havde jeg nu ikke, men et stykke tid efter ringede far begejstret til mig og fortalte, at han havde skudt en buk. Den havde gået lidt ud og ind af træerne midt på stykket uden at komme nærmere. Den var ude på ca. 150 meter og normalt skyder han ikke på den afstand, men pludselig stod den helt fri og han skød og som han sagde, den gik ned i knaldet og lå og vinkede et kort øjeblik med det ene løb. Det kan godt være at det ikke var den største gaffel buk i opsats men vægtmæssig var den ok, 22 kg. Må siges at være en stor buk.
Aftensmaden stod Dan for, dyrekød i fad med Lammefjords kartofler til.
Vi sluttede aftenen af med et glas rigtig god portvin skænket af en god ven af familien.
17.8 Far ville ikke ud på jagt han ville sove længe og så ville han ha´ pelset bukken.
Jeg lånte hans riffel og gik helt ned til elven. Det var meget tåget da det havde regnet en smule om aftenen. Jeg var ikke mere end lige kommet på plads før der kom 2 store elge vadende ind fra højre side kun ca. 15 meter fra mig, det er altså nogle store dyr. Ellers så jeg ikke andet en fugl og et par harer.
Dan var omme i den lille eng, han så en fin rå som han skød med kameraet.
Om eftermiddagen fik vi parteret far´s buk og talt lidt med de nye ejere og kom da også ind på om han var interesseret i at leje jagten ud igen. Dette kunne han ikke lige på stående fod love noget om, men vi udvekslede mailadresser, så må vi se.
Om aftenen gik jeg i den store eng og så en rå med 2 lam, samt en efter størrelse 50 kg vildsvin på naboens mark, den forsvandt ind i kornet. Dan var omme i den lille eng, her så han en rå og en ræv. Ræven nåede ikke, at komme væk før dan skød den.
Aftensmaden stod på koteletter og kartoffelmos alla Far.
18.8 Dan gik ned i den store eng, men så ikke noget. Jeg var omme i den lille eng og så heller ikke noget.
Til middag fik vi den obligatoriske biksemad med spejlæg.
Eftermiddagen gik med afslapning og lidt samtale med Harriet og Hollænderne.
Aftensmaden stod jeg for, stroganoff af rådyr med kartoffelmos.
Dan gik i den store eng og så først en rå med 2 lam, hvor af den ene var helt inde på 10 meter af ham. Han så også en buk, men den var væk inden han kunne nå ind på skudhold af den. Jeg så en rå omme i den lille eng.
19.8 Dan kørte om i den lille eng, men så kun en hare. Far gik i den store eng, hvor han så en rå i kornet og havde en grævling til at passere på 2 meters afstand.
Om eftermiddagen lånte jeg Dans riffel og gik i skoven bag gården. Det blev nu ikke til så meget da det begyndte at tordne og regne så jeg måtte søge ly under et stort egetræ ca. en times tid, så kun et egern. Om aftenen gik Dan og jeg i engen vi så ikke noget.
Aftensmaden var levninger med kartoffelmos.
Det var så måske sidste gang, men vi lader lige en dør stå åben, hvis Hollænderne gerne vil ha´os. Tak for nogle gode dage.
Sverige 2019
Så blev det den 15 august og det var tid for at køre mod Sverige. Vi kørte fra kærbøllinghusevej kl 8.10 og efter et par pauser på de 500 km ankom vi til Bosgården kl 14.25. Vi fik tømt bilen og tog ned til den lille eng, for at tilse tårnet. Vi improviserede en lang grensav, ved at strippe saven fast på en lang gren og så fik vi savet en del grene ned, der tog udsynet fra tårnet. Vi kørte derefter ned i den store eng og fik opsat et skjul oppe ved banen og Dan fik sprøjtet med noget trætjære, for at få lokket nogle vildsvin til.
Dan stod for aftensmaden “chillikoncarne “ med ris.
Lodtrækningen om jagtpladserne blev som følger Erling 1, Dan 2 og Kim 3. Resten af aftenen gik med hygge og klargøring til jagt i morgentidlig.
16.8
Dejlig stille morgen. Kim så en rævehvalp, der var helt inde på 2 m afstand inden den opdagede at der var noget, der ikke plejer at være der. Erling så ikke andet en en hare. Dan så flere dyr i engen ved elven. Efter en lille formiddags lur bagte Erling nogle lækre boller og nok de bedste han nogensinde havde bagt her oppe i Sverige. Eftermiddagen gik med snak og afslapning (det regnede), vi skal jo ikke glemme at det er ferie. Aftensmaden stod Erling for. Dejlig hjemmelavet lasagne.
Erling så heller ikke noget her til aften. Dan og Kim gik ned i engen. Dan gik helt ned til elven i det gamle gåseskjul og jeg sad helt oppe ved jernbanen. Her fra kunne vi se nabojægeren Pürsede sig ind på en buk og nedlagde den også. Det havde tilsyneladende ikke den store effekt på de dyr der var i engen for ret kort tid efter var der igen både rå og lam samt en lille buk, der jagtede en rå ude på engstykkerne igen. Ca en time efter at naboen havde skudt, kom der en fin 6ender buk ud ca. 100 m fra Dan. Den nedlagde han i et velplaceret skud. Da han gik over til den rejste der endnu en buk og et vildsvin ved kanten af elven. Bukken skønnes til at være en gaffelbuk og vildsvinet en ca. 50 kg. Gris. Så der var meget at se på.
17.8
Dagen startede med tørvejr, men kl. 08.00 begyndte det at pisse ned og det var som om at dyrene viste det for der blev kun set en hare alt andet var krøbet i skjul.
Efter en lille lur og den obligatoriske bacon, pølser og spejlæg til middagsmad ordnede Dan med lidt hjælp bukken. Bukken vejede 18 kg brækket.
Aftensmaden stod Kim for, krondyrs hakkebøffer med blødeløg, sovs og kartofler.
Det var småt med dyr her til aften. Dan så et dyr langt ude ved elven. Kim så en rå omme i den lille eng, men vejret var heller ikke det bedste.
18.8
Det var en stille og fredfyldt morgen, både vejr mæssigt og hvad dyr angår. Ingen dyr og ingen regn kun tågen der bølgede frem og tilbage i de tidlige morgentimer.
Eftermidage og aften regn
Aftensmaden stod på lasagne
19.8
var ude men så kun Regn
Regn
Regn
Regn
Regn
Det er den tur til Sverige, hvor vi har fået mest regn.
Sverige 2018
Dan, Erling og Kim ankom til Bosgården den 15.8 kl. 13,40.
Efter at vi havde fået tømt bilen fik vi lige en kop kaffe.
Vi kørte om til den lille skoveng og fik klippet en del grene, så vi kunne ha` frit skud. Vi så en rå. Aftensmaden stod på rugbrød. Aftenen blev brugt på at se en film.
16.8
Op kl.03,30 til en gang havregryn med dejlig kold og frisk ko mælk.
Dan så en ca.50kg vildsvin tidlig på morgenen. Der kom også en buk og den pyrsede han sig ind på 60 meter af og skød den forendte på stedet i et perfekt bladskud, hvor hele hjertet var bortskudt. En rigtig fin 6ender, der vejede 18 kg. brækket. Erling så en del dyr omme i den lille skoveng. Kim havde en stor elgko inde på 30m. da han pyrsede rundt i skoven bag gården.
Om eftermiddagen gik Dan på duejagt og det lykkedes ham, at nedlægge 7-8 stykker i lidt flere skud. Aftensmaden stod Dan for, vi fik lasagne. Dan så flere dyr nede i engen. Kim så kun harer. Erling skød en fin buk og med lidt god vilje kan man kalde den en 6ender. Han var ellers ved, at pakke sammen da bukken pludselig kom ud på reviret til højre for ham. Også han leverede et fint bladskud og bukken gik som Dan’s ned i knaldet. Den vejede 18 kg. Brækket.
17.8
Erling og Dan gik ned i den store eng og Kim gik i skovengen og så kun en rå. Erling så en del dyr, der sprang rundt nede ved elven. Dan så en rå med 3 lam.
Om eftermiddagen gik Erling i engen efter duer, dog uden den store træf sikkerhed. Kim kørte om i skovengen og Dan gik i skoven bag gården. Aftensmaden stod Kim for, vildsvinegryde med kartofler.
Her til aften skød Dan en spidsbuk der vejede 17 kg. Brækket. Han skød den ned i engen, men han kunne umiddelbart ikke finde den, da det var blevet noget mørkt, så Balder fik lov til, at arbejde og fandt bukken, dygtig hund. Bukken var hoppet over på den anden side en kanal.
18.8
Erling gik op bag gården, men så kun harer. Kim gik i engen, men så kun den rå med hele 3 lam, ikke noget man ser hverdag. Dan tog om i skovengen for, at kikke efter vildsvin. Dem så han ikke, men derimod den lille spidsbuk samt en stor gaffelbuk som han fik nogle fine billeder af.
Eftermiddagen gik med at ordne Erlings buk og den ene af Dan´s bukke. Aftensmaden stod Erling for, bøf med løg og kartofler.
Dan gik ned i engen, for at se om der skulle komme nogle vildsvin.
Kim tog om i skovengen for, at kikke efter den gaffelbuk Dan havde taget billeder af. Den lille gaffelbuk kom frem og efter en rumtiden begyndte den, at jagte harer, hvilket var en rigtig sjov oplevelse, det gik i fuldt firspring rundt på engen. Så begyndte det at regne kraftigt en times tid. Kort efter, at regnen stoppede kom den store gaffelbuk frem og den måtte lade livet med et fint bladskud. Den gik 20 meter. Da Balder alligevel var med fik han æren af at søge den. Ved nærmere efter syn kunne man se det var en gammel buk, som havde været i kamp
da det ene øre var delt i 2 fra midten og op. Den vejede 21 kg. Brækket.
19.8
Erling ville ikke på jagt, men Dan og Kim gik ned i engen for at kikke efter vildsvin, men så kun råen med de 3 lam, samt en buk på naboreviret.
Eftermiddag gik med at ordne Dans nr. 2 buk og Kims buk.
Da det pissede ned valgte vi ikke, at tage på jagt om aftenen, men brugte tiden på, at pakke og hygge.
20.8
Så siger vi atter farvel til Bosgården og endnu engang med nogle fantastiske dage. Aldrig har vi set så mange bukke som denne gang det, lover godt til næste år.
Sverige 2017
15.8
Vi kørte fra Kærbøllinghusevej kl. 07.50 og med en pause ved Antvorskov og Halland åsen ankom vi til Bosgården kl. 13.50 efter 497 km. Bilen blev tømt og vi kørte om til den lille eng og fik sat sløringsnet om tårnet samt klippet lidt grene. Der gik en stor flot rå på stykket.
Aftensmaden som Kim stod for, lød på dansk bøf med bløde løg og kartofler. Efter aftensmad var der dømt hygge i stuen samt lodtrækning om jagt pladserne. Erling trak nr. 1 Kim nr.2 og Dan nr. 3 henholdsvis lille eng, store eng og jorden ved gården. Kl. 21.45 var det godnat.
16.8
Op kl. 03.45
Morgen mad var det sædvanlige, havregryn, rosiner samt dejlig kold mælk direkte fra tanken. Det småregnede lidt da vi skulle afsted, men det stoppede heldigvis ret hurtigt. Dan så kun en del dræbersnegle, jeg så 4 dyr, hvoraf den ene var en buk, men de gik helt nede ved elven. Ved 6tiden så jeg 4 vildsvin i disen ca. 900 m. Væk. Jeg talte lidt over radioen med far om hvad vi havde set, han havde på det tidspunkt kun set en hare og en rå. Pludselig da kl. Var 07.40 kom der en stor flok på 14 vildsvin på tværs af naboens mark. Jeg nåede at få et biled af dem og nåede også at ærgre mig over At de ikke kom over til mig. Jeg ringede til Dan, for at sige at der var kommet grise og i mens jeg talte med ham kom de pludselig langs med banen ret imod mig. Jeg smed telefonen og greb riflen, da de var inde på 50 m drejede de ud mod engen, hvor de stoppede et kort øjeblik. jeg valgte at skyde til en af de "små" der stod bagerst og idet jeg havde afgivet skuddet startede hele gruppen jeg tænkte hvad i h...... fik jeg den ikke og så holdet jeg til den igen efter 20 meter faldt den, jeg kikkede efter resten af gruppen og kunne konstatere, at der var en der ikke rigtig kunne følge med. Da den nåede ud på ca. 400 m lagde den sig. Så jeg var sku` kommet til at holde til den forkerte da jeg skød andet skud. Jeg ringede til Dan og spurgte om han ikke kunne komme ned til mig med Balder, så vi kunne søge på nr. 2 gris. Jeg gik ned til den første gris og ventede. Imellem tiden så jeg den anden vildsvin rejste sig og vaklede 20 -30 meter ind i lidt høj græs på engen, hvor den blev væk. Jeg fulgte blodsporet i den retning den var gået og da jeg kom ind på 20 meter fik jeg øje på den, da den løftede hovedet. Jeg løftede riflen og skød den på halsen. Balder har aldrig oplevede vildsvin, men det afholdte ham ikke for at ryge direkte i halsen på dem.
Far havde kl. 07.15 skudt til en buk, men kunne ikke finde den, så da vi var færdige med grisene kørte vi om for at søge efter den. Det tog ikke Balder mange minutter, at finde den fra vi var kommet til skudstedet. Et stk. fin stor spidsbuk.
Da vi kom hjem fik vi bacon, pølser og spejlæg til middag. Vi tog lige en lille lur på 1 1/2 time uh det var godt.
Aftensmaden stod far for chili con carne med kartoffelmos.
Far og jeg gik ned i engen, far gik helt ned til elven og jeg gik helt hen for enden af stykket. Vi så 6 dyr hvoraf den ene var en lille spidsbuk.
Dan var omme på det lille engstykke. Så kun en rå og en ræv.
17.8
Ikke den store indberetning, for der blev ikke set buk eller svin om morgenen. Far bagte boller om formiddagen og da han var færdig overtog Dan ovnen til den kage han havde rørt sammen.
Eftermiddagen gik med at få flået og parteret de 2 grise, pyh det var lidt hårdt. De vejede for i øvrig 21 og 22 kg brækket. Dan var midt på eftermiddagen omme i den lille eng og kikke efter dyr, men så ikke nogen. Aftensmaden stod på rugbrød. Dan og jeg så ikke noget, men far så en buk løbe rundt efter en rå nede ved elven.
18.8
Det havde regnet ret kraftig fra kl. 21.30 og det små dryppede stadig lidt da vi stod op kl. 03.45. Så på med regntøjet. Jeg kørte om i den lille eng, far og Dan gik ned i den store eng. Dan gik næsten helt ned til elven, hvor der står et permanent gåseskjul og far blev oppe ved jernbanen. Kl. 05.30 hørte jeg et skud nede fra engen, det var Dan der skød en 6ender buk. Kort tid efter kom der et par skud mere også fra Dan. Bukken var kommet ud på engen sammen med en rå ca. 150 m. Fra ham. Dan skød og bukken gik direkte ned i knaldet. Men efter ca. 5 minutter rejste den sig igen og løb. Dan skød igen, men skud sad nederst i bagløbet, men i andet skud pakkede den sammen og var død. Det fortæller bare, at man altid skal ha øje på dyret til man er helt sikker på det er død. Jeg så en rå med 2 lam. Efter en gang frokost og en lille lur gik vi i gang med at ordne Dans og fars dyr. Aftensmaden stod Dan for, lasagne. Dan gik ned i den store eng, han så en rå og en buk. Jeg tog om i den lille eng, så 2 råer og 2 store lam. Far havde det ikke så godt, så han valgte at blive hjemme.
19.8
Op og klar til sidste jagtdag. Far kørte om i den lille eng. Han så en rå med lam. Dan gik op på marken ved gården, men så ikke noget. Jeg gik ned til elven hvor der står et permanent gåseskjul, faktisk det samme sted hvor Dan skød sin buk. Kl. Ca. 07.00 så jeg 4 vildsvin ca. 1 km. Fra mig, de løb op mod banen. Jeg ringede til Dan og han gik ud til kanten så han kunne kikke ud over engen. Han ringede til mig og fortalte at der gik et dyr på engstykket ved siden af mig ca. 150 m fra mig. Jeg kunne umiddelbart ikke se den. Dan valgte at komme ned i engen for at kikke efter de før omtalte vildsvin og han placerede sig der hvor jeg havde skudt svin. Pludselig fik jeg øje på det dyr Dan havde set det var en gaffelbuk ikke med den store opsats men kropsmæssig ok. Jeg kunne ikke komme til at skyde for det første kunne jeg kun se hoved og lidt af ryggen og så store den på den anden side af en grøft. Jeg tænkte at det kunne være sjovt om den ville reagere på bukkekaldet. Jeg peb først engang. Den reagerede omgående og sprang over på den anden side af grøften. Den stod lidt og fejede i en busk. Jeg peb engang mere og så satte den igang over mod mig og da den var inde på ca. 40 m skød jeg, den tegnede omgående og løb 20 m. Og faldt 10 meter fra hvor jeg sad. Den var død på stedet for da jeg brækkede den var der ca 2 x 2 cm. Tilbage af hjertet. Den vejede 20 kg. Brækket rigtig pæn størrelse dyr. Efter middagsmad og en lille lur var det tid til at ordne bukken. Vi var enige om at vi ikke ville ud på jagt til aften for vi havde vist opfyldt vores kvote. Aftensmaden stod på rester. Hen på aftenen kom Bengt for at få sin betaling for jagten og vi havde en hyggelig aften.
Og her i skrivende stund er far gået over efter mælk til morgenmaden og et par liter han skal ha med hjem til mor, for Gud nåde og trøste ham, hvis han glemmer det. Dan er ved at skrive i gæstebogen.
Nu er det i seng og få en god nats søvn. I morgen tidlig skal der laves en let rengøring af huset og bil skal pakkes. Så går det hjem mod dk igen med rygsækken fyldt med gode minder fra 5 skønne dage på Bosgården. Håber vi kommer igen.
Sverige 2016
15.8: vi kørte fra skibet kl. 08.15 og med et stop ved Antvorskov og en ved Hallandåsen, hvor vi spiste en af mors dejlige sandwich. vi ankom til Bosgården kl. 14.35. Efter nøjagtig 497 km. Kørsel.
Vi fik tømt bilen og sagt Hej til Bengt og Harriet. Efter en kop frisk kaffe gik turen om til skydetårnet i den lille eng. Her blev der monteret sløringsnet og klippet en del grene og små træer væk. Aftensmaden stod Dan for medisterpølse, kartofler og sovs.
16.8: op kl. 03.45. Morgenmad, havregryn med dejlig kold mælk hentet direkte over i køletanken mums, havregrynene smager bare bedre her oppe i Sverige. Dan skulle om i den lille eng og far skulle ned til elven. Jeg gik om på marken bag skoven. Kl. 05.05 kom der et skud nede fra engen det var far der havde skudt en fin 6ender. Den faldt dog ikke i skuddet, men løb ca. 60 meter, hvorefter den forendte i nogle buske. Det var en tydelig glad far der kaldte mig op på walkitalgien for at fortælle om bukken. Dan skrev et par sms'er om at han havde mange dyr gående, men der var ingen buk imellem. 08.30 kom der dog en fin gaffelbuk ud på engen og efter et par skudøvelser lykkedes det for Dan at nedlægge dyret. Dans buk vejede 18 1/2 kg. Og opsatsen var 21cm høj. Fars vejede hele 22 1/2 kg. Og en opsats på 19 cm høj. Middagsmaden stod på den obligatorisk ret, pølser, bacon og spejlæg. Eftermiddagen gik med at få et par timer på øjet og se lidt OL i fjernsynet. Aftensmaden stod jeg for, rådyrbøffer med kartofler og whiskysovs. Jeg så ikke dyr her til aften og det gjorde far heller ikke. Dan så en rå samt et lam. Vejret var lidt blandet, det startede med sol og kl 09.00 begyndte det at regne det stoppede dog til middag, hvor solen igen kom frem.
17.8: op igen kl. 03.45 jeg skulle om i den lille eng og Dan skulle ned til elven, far tog området bag gården. Dan så ikke noget, far så heller ikke noget, men jeg skød en gaffelbuk. Da jeg kom op i skydetårnet kunne jeg konstatere at der lå en tæt tåge over engen, men da det begyndte at lysne kom der lidt vind og blæste tågen væk. Kl. 05.15 kom der en rå med 2 lam ud på engen. 10 minutter senere kom bukken ud nede i hjørnet ca. 190 meter ude. Den gik i noget høj græs så jeg kun kunne se lidt af ryggen og hovedet. Der gik den et kvarters tid, da der pludselig kom en lille spidsbuk ud. Den løb lidt rundt sammen med de 2 lam. Jeg kunne ikke komme til at skyde pga. Høj vegetation. Det forsvandt ud i skoven sammen med råen og de 2 lam. Nu måtte jeg igen rette fokus på den første buk der nu havde bevæget sig ind midt for stykket. Dan havde dagen før lavet en måling, at der var 180 meter. Jeg overvejede længe om jeg skulle skyde og da jeg skulle til at tage sigte kom der sku en lille rå lige neden for tårnet. Så var de ikke andet at gøre end at vente, for hvis først den opdagede mig ville den sikkert ha startet en værre spektakel og så løb bukken måske også. Efter ca. 5 minutter gik den. Det var også i sidste øjeblik for bukken var på vej ind i skoven. Kl. 05.25 tog jeg sigte og pga. afstanden på de 180 meter holdet jeg højt på bladet og lidt fremme da den også bevægede sig. Jeg lod kuglen gå og syntes også at den tegnede på skuddet. Den satte i løb mod hegnet midt på stykket, jeg kastede et skud efter den, men ramte ikke. Pyh, hvor kom jeg i tvivl om jeg nu havde ramt den det var jo et langt skud. Jeg bestemte mig for ikke at gå ned og kikke efter og ringede istedet til Dan om han ville hjælpe sammen med hans hund. Jeg kørte hjem til gården og hentede Dan og max. Da vi kom om til engen tog jeg stilling på modsatte side af hegnet, hvis den nu skulle springe nå Dan og max begyndte at søge. Efter lidt søgen uden resultat gik jeg ned til skudstedet og efter lidt søgen fandt jeg blod på græsset, ikke voldsomt meget og så tænker man endnu mere, har jeg skamskudt den? Jeg gik nu over til hegnet hvor jeg mente den var gået ind og her fandt jeg heldigvis en del mere blod og kunne se den havde kæmpet for at komme op af grøften. Pludselig sagde Dan den ligger her, pyh en dejlig melding at få. Skuddet sad lidt langt fremme på halsen lige foran bladet så højden var god nok. Men for helvede en god følelse det er at finde dyret når den nu ikke gik ned i knaldet. Vægten 20kg.og mål på opsats var 21cm. Da vi kom hjem bagte far nogle dejlige boller, så det endte med at blive middagsmad. Eftermiddagen og noget af aftenen gik med at ordne dyrene. Far stod for aftensmaden, hakkebøf med sovs og kartofler. Far og jeg blev hjemme og fik ordnet det huslige og Dan gik op på toppen for at se efter svin. Det eneste han fik ud af det var en masse sved på panden.
18.8:
Op kl.03.45 det er snart ved at være en vane. Far skulle om i den lille eng og Dan gik om bag gården. Jeg gik ned i den store eng. Det eneste far så var en kat og en hare. Dan så en hare. Jeg havde den oplevelse at se en stor krejler der krydsede marken ca 400 meter ude. Over i kornmarken var der en buk der jagtede en anden buk. Neden for hvor jeg sad kom der også en rå med 2 lam. Eftermiddagen gik med at slappe af og se film. Aftensmaden blev til rugbrød. Far skulle om i den lille eng og Dan og jeg gik ned i den store eng. Far så kun et egern der skældte ham ud. Dan havde en sjov oplevelse. Ikke mere end 3 meter fra ham kom der først en voksen grævling, der dog fik færden af ham og løb. Kort efter kom der en unge og den opdagede ham ikke. Han så også en rå nede i kornet. Jeg så en rå og en lille buk på nabo reviret.
19.8:
Op kl. 03.45. Dan og far gik ned i engen og jeg gik op bag gården. Det var en dejlig stille morgen, vejret var også godt 12 grader og næsten vindstille. Der skete ikke en skid der, hvor jeg sad. jeg sad og tænkte på den store keiler jeg så om morgenen dagen før ved halv 6 tidenfør. Så da klokken blev 06.00 rejste jeg mig og gik om på den anden side af den lille skov, hvor jeg havde fin udsyn over engen. Jeg havde forklaret Dan, hvor jeg havde set keileren komme ud og han havde placeret sig strategisk godt i forhold til det. Pludselig kom den ud på den nyklippede græsmark. Den luntede ca ud til midten af stykket, hvor den drejede rundt et par gange. Jeg tænkte for s.... Så skyd da og som tænkt lød der et skud og keileren satte i løb i den retning den var kommet fra, endnu et skud og keileren trillede. Det var så dejlig at opleve dette. det er den første gris vi har skudt her i Sverige. Jeg gik ned til Dan og far for at besigtige svinet. Dan havde ramt den lidt tilbage i første skud, men anden skud sad lige i nakken på den. Nu kom der så den første udfordring, hvordan brækker man et vildsvin? det var der ingen af os der havde prøvet før. Vi blev enige om at det nok var som et rådyr. Da vi havde fået mavesækken ud skulle vi lige ha stillet vores nysgerrighed om, hvad den havde spist. Maven var fyldt med majs og korn, hvad der svare til en indkøbspose. Så man Kan godt forstå at Bengt gerne vil ha skudt dem. Det var faktisk en rigtig flot og velnæret keiler. Vi fik slæbt den op til bilen og kørte hjem til gården. Her blev vi mødt af Bengt og Harriet der lige skulle se svinet. Vi talte lidt om hvormeget den vejede og jeg sagde at den nok vejede 50kg brækket. Det var sku godt gættet, hvis jeg selv skal sige det, den vejede nøjagtig 49 1/2 kg. Det tog da lige lidt tid at få skindet af. Nu kom den næste udfordring nemlig at få den parteret. Vi måtte ty til internettet for at få et Biled af en parteret gris. Og efter 3 timers skæren og saven lå svinet i poser, pyh det var en hård omgang. Vi var enige om at vi ikke skulle ud og jage til aften for, hvis vi skød noget, havde vi ikke plads til det. Aftensmaden var medisterpølse med sovs og kartofler. Efter aftensmaden var det tid til at få pakket og gjort rent. Bengt kom over og fik en kop kaffe og en snak. Vi takkede for nogle fantastisk jagt dage. Det er første gang i de 15 år vi er
kommet her at alle mand har skudt en buk og første gang der er blevet skudt vildsvin.
20.8:
Op kl. 05.30 fik pakket bilen og kl. 07.30 vendte vi næsen mod skibet. Så tak for en fantastisk jagt.
Elgjagt i Finskogen Sverige 2016
8.10.2016
Anders havde inviteret Dan og jeg med til Sverige på elg jagt.
Vi startede ude fra Anders kl. 04.20 hvor efter vi kørte mod Frederikshavn. Her skulle vi med færgen til Göteborg. Efter flere timers kørsel ankom vi til Anders hus kl. 17.30. Efter at vi havde fået tømt bilen for grej og al den sprit og øl Anders havde med. Der var lige et lille problem,. Dem der havde haft huset sidst havde glemt at lukke rigtig for vandet, så dan og anders måtte en tur op til brønden for at få spædet slangen så der igen kom vand i huset. Aftensmaden, elggryde som Anders stod for det smagte dejlig. Kl. 22.00 var det nogle trætte jægere der gik i seng.
9.10
Efter en god nats søvn skulle vi ud på Elgskydebanen. Efter en serie på 12 skud bestod vi elgmærket og turen gik nu om i en grusgrav, hvor vi skulle skyde et skud med jagtammunition på en skive, det bestod vi også. Man kan godt mærke, at det er blevet efterår her oppe, for det var sku` ikke mere end 3 grader, så det er på med de lange underhyler i morgen.
Nu stod eftermiddagen på afslapning og små gøremål i huset samt udlevering af den alkohol svenskerne havde bestilt. Vi fik også testet radioerne, så de var klar til i morgen tidlig, hvor jagten starter.
Efter aftensmaden kylling som Dan stod for så vi en jagtfilm om elgjagt.
10.10
Så opredt dagen, hvor vi skulle på elgjagt. Området der skulle jages på i denne uge var ikke mindre end 3500 ha. Kl. 07.00 skulle vi mødes ved jagthuset til briefing og trække et nummer til den post man skulle have i første drev. Jeg trak nr. 19 der var oppe langs et højspændings spor. Det var godt nok lidt af en bjergbestigning at komme der op. På posten var der et fint nyt skydetårn, hvorfra der var en fin udsigt over området. Der gik ikke længe inden der blev meldt over radioen, at der var skudt en pindtyr. Jeg havde den oplevelse, at have en rigtig fin 6ender buk gående kun 35 meter bag mig, men vi måtte ikke skyde rådyr. Da såten blev blæst af tog vi tilbage til jagthuset, hvor der var lavet bål og div. pander og grillspyd blev fundet frem. Vi havde nogle dejlige store grillpølser med som vi stegte over bålet. Efter middagen skulle der igen trækkes lod om pladser og jeg trak nr. 15, der var en sidepost ved vejen. Jeg så et glimt af 2 elge, der passerede på ca. 75 meter, men desværre i tæt skov, så jeg kunne ikke komme til at skyde. Det viste sig siden hen, at den ene var en 10 ender tyr, en ko og en kalv. De havde passeret en vej post, hvor en af hundefolkene havde set dem. Pyh den tyr ville jeg godt ha´ haft en bedre chance til. Vel hjemme igen og en gang italiensk middag (ravioli fra dåse) det var ikke lige noget der faldt i Anders smag. Om aftenen blev der talt en del om dagens jagt.
11.10
Anden jagtdag startede igen kl. 07.00 i jagthuset. Første såt var myre med fjeld omkring. Jeg trak nr.15 som var en vejpost. Jeg så nu ingen elg, men hørte meldingen på radioen, at der var blevet skudt en ko og en tyrekalv længere oppe på fjeldet. Der var kun 3 graders varme og det var koldt, for det blæste en del. Der var en del forvirring om der var skudt til et dyr mere, så der blev iværksat en større eftersøgning hvilket betød, at vi skulle blive på posten yderligere 1 time, det var sku´ koldt. Efter søgningen kom vi tilbage til jagthuset, hvor der var tændt bål. Det var godt at komme ind i varmen og få varmet et par pølser. Pga. der blev brugt ekstra tid på eftersøgning blev dagen anden såt aflyst. Eftermiddag gik med, at få hentet elgene ud fra skoven og få dem pelset og hængt op. Aftensmaden stod på rådyrgryde med ris som jeg stod for.
12.10
Kl. 07.00 samling ved jagthuset samt lodtrækning. Nu mangler der 2 kalve på kvoten. Første post var langt oppe på bjerget. Vi gik i 35 min. I meget varieret underlag lige fra grus over myr og på klipper. Pyh det var godt jeg havde en ekstra T-shirt med, så jeg kunne skifte for den anden kunne vrides. Jeg så desværre ikke elg men hørte, at hunden var tæt på i drev efter en elg. Der kom en rigtig fin ræv forbi min post, men vi måtte ikke skyde til andet end elge. Anden såt var ved Falsjøen lige op af den norske grænse og jeg fik en post, hvor jeg faktisk sad med et ben på vær side af grænsen. Så ingen elg, men hørte et rådyr smælde. Tredje såt var heldigvis en nem såt at gå til post, god bred Skovvej uden myr og klipper. Jeg tror sku´ heller ikke knæerne kunne klare mere vandring. Der blev set en stor elgko. Vel hjemme i huset fik vi besøg af jagtlederen og hans bror, der lige kom forbi til en øl. Det var hyggeligt. Da de var gået skulle vi om og spise hos Keld. Keld er en anden dansker, der også har hus her oppe. Kelds kone og en mere havde lavet krondyrsgryde, uh det var godt og efter et par glaser rødvin og en whisky kunne man godt mærke at sengen kaldte.
13.10
Sidste jagtdag. Samling igen kl. 07.00. Vi trak igen et nummer i posen som bestemte hvor vi skulle stå. Jeg trak en vej post, så dog ikke elg men en fin buk. Efter denne såt var det tilbage jagthuset og få ristet et par pølser inden næste såt. I anden såt havde jeg fået en skov post. De der svensker havde ikke ligefrem ruttet med markeringsbånd, så det blev til en del zik zak op af fjeldet inden jeg fandt min post, men hold da k… en flot udsigt ud over skov og sø. Vejret var fint, frost, vindstille og sol. Jeg så ikke elg, men nød den smukke udsigt og stilheden. Den sidste såt var en skov såt op mellem 2 fjelde fy for h...... den trak tænder ud. Der blev skudt en tyrekalv længere oppe fjeldet. Dette blev så den sidste jagtdag, for der var blevet set ulve i nabo VVOen og når der er blevet set ulve slipper man ikke hunden.
Efter at elgen var pelset og hængt op i slagtehuset tog vi ud til et hus ved Kinsjøen, hvor de engang i ugen laver mad, her fik vi 2 retter mad og kaffe for 70 svk. Det var billigt. Da vi kom hjem var vi over ved Anders nabo og se hans våbensamling. Der er sku´ godt nok forskel på, hvordan man opbevare våben på i Danmark og i Sverige. Da vi kom hjem fik vi besøg af jagtformanden, hans far og bror. De skulle lige handle lidt i Anders Spritbolager. De skulle eller skynde sig hjem, men endte med at blive et par timer for snakken om jagt og uddeling af erfaringer.
14.10
Der skulle slagtes kl. 08.00. Dan og Anders kørte om til slagtehuset og jeg blev hjemme for at lave ATV. Kl. 12.00 blev jeg hentet af Anders, for jeg skulle med om til uddeling/lodtrækning om kødet blandt dem, der havde kødlot. Vi fik også en gang kartoffelsalat med røget elghjerte, det smagte rigtig godt. Efter endt uddeling fik vi sagt farvel til de andre jæger. Og kørte hjem for at få gjort rent. Aftensmaden stod på rester fra ugens forløb.
15.10
Vi sov helt til kl. 06.30. Efter morgenmaden fik vi lukket huset ned for vinteren. Kl. 09.50 kørte vi mod Göteborg. Med en enkelt spisepause i Åmål ankom vi til færgen kl. 15.15 og vi skulle sejle kl.16.00. Om bor havde vi bestilt mad en lækker buffet dessert og kaffe, så var vi fyldt op til den sidste del af turen. Vi ankom hos Anders kl. 21.40. Efter ca. 12 timers rejsen. Når man nu alligevel ikke kan foretage sig det store under rejsen har man jo rigelig tid til at fundere lidt over ugens forløb. Alt i alt har det været en oplevelsesrig uge, der har bragt på gode jagtoplevelser, som da den store tyr kom forbi. Også den store rå og stille natur var noget for sig. Aften hyggen i huset sammen med Dan og Anders var godt. Mødet med jægere fra både Sverige og Norge var spændende, det at kunne være sammen om et fælles tredje er godt. Der blev udvekslet mange jagthistorier og erfaringer. Så en stor tak til Anders fordi han inviterede mig med.
Sverige 2015
15.8 Dan, Erling(far) og Kim tog fra Skibet kl. 08.30. første stop var ved Anvorskov, hvor Max lige blev luftet. Næste stop var mellem Skåne og Halland, hvor vi spiste en af mor´s hjemmelavede Burger og de smagte. Vi ankom til Bosgården kl. 14.15 og fik pakket ud. Dan og far kørte om for at satte sløringsnet på tårnet i den lille eng. Jeg lavede aftensmad, oksefilet med whiskysovs og kartofler. Efter maden trak lod om pladserne. Far trak nr.1 Dan nr.2 og jeg nr. 3. så blev der ellers pakket og gjort klar til jagten. Dan hentede dejlig kold mælk over i malkerummet, så der var til havregrynene om morgenen.
16.8 Op kl. 03.20 og få en kop kaffe og en gang havergryn med dejlig komælk. Far skød en rigtig fin 6ender kl. 05.45. Den vejede 19½ kilo brækket. Han skød den på bladet på ca. 70 meter. Jeg så ikke andet en et egern, der nærmes løb over min fod. Dan skød efter nogle gæs, men fik dem ikke. Om eftermiddagen bagte far nogle dejlige store boller. Dan stod for aftensmaden, der bestod af en stor portion lasagne. Her til aften så jeg ikke nogen buk, men 2 ræve. Far så en rå med 2 lam og måske en gaffelbuk, men det var blevet for mørkt til at bedømme hvad det var. Dan så kun fugle. Dan prøvede ellers om eftermiddags at pürse efter en buk som jeg havde set helt nede ved elven, men den var væk da han kom derned.
17.8. Far tog jagtgevær og riffel og gik ned i engen ved elven. Han så ingen rådyr, men en hel del gæs lige uden for skudvide. Jeg sad i den lille eng her skete der ikke en skid. Dan var ved gården, hvor han først sad i tårnet og derefter pürsede rundt i skoven. Om eftermiddagen ordnede Dan og far hans buk og jeg parterede og udbenede den. Aftensmaden stod far for, winersnitzler med kartofler og pebersovs. Jeg så heller ikke noget om aftenen. Dan var oppe på toppen, men det er groet så meget op at der er meget få skud chancer. Han så nu heller ikke noget. Far var i engen og så heller ikke dyr.
18.8 Der blev heller ikke set buk her til morgen. Far var tæt på at få skudchance til gæs, jeg så en rå med lam. Eftermiddagen gik med at se en film som Dan havde med. Aftensmaden stod på biksemad lavet af, hvad der var levnet fra de foregående dage, bikset sammen af mig. Dan var omme i den lille eng, han så kun 3 harer. Jeg var nede i engen med så ikke noget. Far var oppe ved gården, hvor der er en lille top af klipper, men han så heller ikke noget.
19.8 Op kl 03.20 ligesom de andre dage, man er så småt ved at vende sig til det og så er det slut. Nå, men Dan og far gik ned i engen ved elven og jeg tog om i den lille eng. Jeg så en rå og et par harer. Råen smællede voldsomt ved det sted, hvor far havde brækket den buk han skød. Jeg så et dyr mere, men kunne ikke bedømme om det var en buk eller en rå. Dan så en rå med lam. Far så en del gæs med de var for højt oppe. Om eftermiddagen begyndte vi så småt at pakke nogle af vore sager. Aftensmaden stod på rugbrød. Jeg gik op bag gården, men da jeg havde været der til kl. 20.30 måtte jeg gå derfra pga. de forbandede myg, så jeg gik ud af skoven, ud på marken og var ikke mere end lige kommet ud før der kom en stor rævehvalp ud på marken. Først tænkte jeg, at den kunne gå, så jeg optog en lille video af den og tog et par billeder, men pludselig kom der sku´ en mere men, så tænkte jeg, at så kunne den ene godt lade livet. De gik ude på en 60-70 meter, så jeg skød den ene. Den døde lige i knaldet, jeg tog lige og skar halen af, så Dan kunne få den med hjem til Frederik. Dan var omme i den lille eng, men så kun harer. Far var nede i engen ved elven. Han så en stor buk komme op i mod ham, men havde ikke mulighed for at komme til at skyde da det blev for mørkt.
20.8 Dan stod op kl.03.20 og gik ned i engen for at se om den buk far havde set stadig var der. Det var den ikke, der gik kun en rå. Vi fik morgen mad da Dan kom hjem. Efter morgenmaden pakkede vi bilen og begav os hjem over. Endnu en rigtig hyggelig tur til Sverige var vel gennemført. Der kunne godt ha´ været lidt flere dyr at se, men det skyldes nok den varme, der var i de dage, så bliver dyrene inde i skoven, hvor det er lidt køligere.
Bukkejagt Sverige 2014
Deltager på denne tur var Erling Lykke Jensen, Morten Hjort Lissau, Dan Lykke Jønsson, Kim Lykke Jensen og Balder Delux Lab.
Fredag den15.8. kl. 08.00
Kørte vi fra Skibet med kurs mod Bosgården. Vi holdte en lille tissepause lige efter Slagelse og en spise pause ved Hallandåsen, hvor vi fik nogle lækre sandwichs som mor Bente havde bagt og smurt. Vi ankom kl. 14.45 til Bosgården og fik pakket ud. Morten havde hjemmefra sagt, at han nok skulle lave aftensmad, men klokken blev 18.30 og han havde glemt alt om, at han skulle lave aftensmad, vi andre sagde selvfølgelig ingen ting, men kom med små hints og til sidst faldt tiøren for ham hæ hæ. Menuen kaldes vist Mortens kyllingegryde. Efter aftensmaden var det tid til den obligatoriske lodtrækning om pladserne, Erling fik nr.1 Kim nr. 2 Dan nr.3 og Morten nr.4.
Lørdag den 16.8. kl. 03.45
Efter en gang havregryn med rigtig kold ko mælk tappet direkte fra tanken var af sted. Der var store forventninger, men det var meget tåget de første timer, så det var svært at se noget. Erling så 2 bukke og 2 råer hvoraf den ene havde lam. Morten stødte en rå i engen. Kim så en ræv. Dan så ikke noget.
Da Dan og Kim kørte fra morgen jagten, så de en fin buk der haltede på det ene forløb. Det lykkedes Dan at komme tæt på den og få nogle flotte billeder af den. Efter den obligatoriske middagsmad (pølser, bacon og spejlæg) kørte vi til Seaton Kulle, et gammelt udbrændt jagt slot, hvorfra der er en fantastisk udsigt og historie. Vi tilbragte en times tid der og nød den flotte udsigt, absolut et besøg værd. Da vi kom hjem gik Erling, Morten, Dan og Balder i engen efter duer.
De skød 5 duer, det kunne sikkert være blevet til flere, hvis ikke de var faldet i søvn, men Balder fik da lov at hente nogle duer.
Om aftenen. Erling og Morten så bukke, Erling omme ved plads 1 og Morten så dem i engen. Kim og Dan så ikke noget jagtbart. Aftensmaden stod Kim for, dansk bøf og godt med bløde løg. (vejret ok kun lidt regn.)
Søndag den 17.8. kl. 03.45
Efter en gang havregryn med rigtig ko mælk var det af sted. Morten skød kl. 05.38 en rigtig flot 6ender på 20 ½ kg brækket og så yderligere 2 bukke ved plads 1. Dan så dyr i engen. Erling og Kim så ikke noget.
Det blev et være regnvejr, så vi tog lidt tidligere hjem. Erling bagte boller om eftermiddagen, de var gode og smagte rigtig godt, især med den gode skimmelost Morten havde med. Dan gik i engen efter duer, han skød 3. Aftensmaden stod Erling for, kartofler og millionbøf. Om aftenen fik Erling lov til, at komme om i etteren, Morten gik i 3eren, Dan i engen og Kim gik bag gården. Dan så ikke noget i engen, det skyldes nok at der kom nogle gevaldige regnbyger. Morten så en 6ender da han kørte fra posten. Erling så en buk, men den gik i det høje korn. Kim stødte en rå bag gården og havde en rå helt inde på 10 meter. Aftenen sluttede af med Mortens medbragte portvin.
Mandag den 18.8. kl. 03.45
Efter en gang havregryn med rigtig ko mælk var det af sted. Kim gik i engen, men så ikke noget og gik derfor op bag gården, hvor der gik en rå og essede samt en flok på 4 egernunger, der pilede op og ned af træerne og en ræv der kom ud fra nogle gamle tagplader 1½ meter fra ham. Endnu en dag med meget kraftige regnbyger, så der var en del tøj der skulle tørres. Erling og Morten så ikke noget i 2eren og 3eren, men en buk på marken da de kørte. Om eftermiddagen gik Erling og Morten i engen efter duer, det blev kun til huller i luften. Aftensmaden stod på duebryster og flødekartofler som Dan lavede, det smagte ganske godt. Vi skulle vist ha´ haft medisterpølse, men den lå i Uldum. Erling blev hjemme om aftenen. Morten gik i skoven bag gården og så 2 råer. Kim gik i engen og så også 2 råer, den ene med 3 lam. Dan sad i etteren, her skød han en rigtig fin 6ender på 20 kg. brækket. kl. 20.48. Den gik ca. 50 meter fra skudstedet og var død. Han så også en spidsbuk.
Tirsdag den 19.8. kl. 03.45
Efter en gang havregryn med rigtig ko mælk var det af sted. Dan gik i skoven bag gården, Erling gik i engen, Morten tog op i 3eren og Kim i etteren. Der blev ikke set buk, nok mest pga. de kraftige regnbyger der kom en del af. Over middag gik Dan, Erling, Kim og Balder i engen efter duer, det blev til 5 stk. inden det igen begyndte at pisse ned. Dan og Morten gik i gang med, at forlægge bukkene omme i maskinhuset, hvor de nærmest havde fået oprettet et lille slagtehus. Erling gik i seng og Kim fik skrevet jagtjournal. Aftensmaden stod på rugbrød. Om aftenen gik Kim i etteren og så 2 råer, Erling gik i engen og så en buk, da han var på vej op til gården stod den lige ud for ejendommen. Dan så en buk og en rå med 3 lam samt en elg. Morten så ingenting. Vejret viste sig fra den slemme side, da det igen gav rigtig meget vand. Bengt kom over og vi fik en snak om jagten og vi sagde, at det nok var sidste år vi kunne komme op på toppen, da det efter hånden er groet til med birk. Efter at Bengt var gået, begyndte vi så småt at pakke vore ting. Erling rendte i pendulfart fra køkkenet og over til mælketanken, for at hente mælk (ca. 5litter) som han havde fået strenge ordre på, skulle have med hjem til mor Bente.
Onsdag den 20.8. kl. 07.00
Efter morgenmaden pakkede vi traileren for igen at returnere til Danmark. Lige da vi var drejet ud på hovedvejen ved gården, så vi 4 vildsvin nede i engen, så nu er de kommet og kan bare vente til næste år.
Det havde faktisk regnet så meget, at elven Viskan var gået over sine breder og næsten alle veje der gik under motorvejen ved Halmstad og Falkenberg var oversvømmet.
Vel hjemme efter et par stop under vejs skal den vante dagsrytme genfindes oven på nogle dejlige jagtdage og hyggelig samvær i Sverige. På tros af de store mængder regn gav det 2 flotte bukke og 15 duer. Vi var alle enige om, at vi kommer igen i 2015 med håb om lidt mindre regn.
Sverige 2013
Torsdag den 15.8
Vi startede fra Knabberupvej kl. 09:00 og denne gang kørte vi over Øresund og ankom til Bosgården ca 16:00. Turen denne gang bestod af Erling L.J, Dan L.J, Morten L, Balder og Kim L.J. Vi fik pakket alle tingene ud af traileren og så gik turen ud til skydetårnene for at sætte sløring op. Vi brugte en del tid på at fælde en masse birketræer, det gav en del sved på panden. Da vi kom hjem var det tid til den obligatoriske lodtrækning om pladserne. Erling nr.1 Morten nr.2 Dan nr.3 Kim nr.4 Aftensmaden stod på rugbrød.
Fredag den 16.8
Vi stod op kl.0400 til en gang havregryn med dejlig kold ko mælk Det er sku en god start på dagen. Jeg så en elgko med kalv. Morten så ikke dyr, men en del gæs i engen. Dan så ikke dyr. Erling havde 2 råer gående samt en spidsbuk, som han ikke kunne komme til at skyde, da der var nogle træer i vejen og han kunne ikke komme ned af tårnet, pga. råerne kun var 40 meter fra ham. Da Dan og jeg var på vej ned til Erling, så vi en fin 6ender stå i skoven kun 100m fra der hvor Erling sad. Om aften, så Erling 2 råer og en hare. Dan og jeg så en flok kortnæbet gæs, men intet andet, Morten var i skoven og i engen, han så heller ikke dyr. Da Dan og jeg skulle hente Erling, så vi den buk vi havde set om formiddagen, den stod og åd æbler ved en gård, den fik lidt travlt med at komme væk da Dan drejede så lyset ramte den. Vejret var en blandet landhandel. Erling stod for aftensmaden, der stod på chili con carne, der dagen efter blev omdøbt til Speedy gonzalez pga. den voldsomme luft i tarmen.
Lørdag den 17.8
Kl.0400 ringede uret, men kroppen kunne godt ha´ tænkt sig at blive i sengen. Nå, men af sted kom vi da. Dan, Erling og Morten så ikke dyr til morgen, men jeg havde en gaffelbuk til at gå, men kunne ikke komme til at skyde, da den kun lige havde hovedet fri i det høje vegetation og ikke nok med det lagde den sig også i en time. Da den stod op gik den desværre med spejlet til og ind i skoven. Sådan en oplevelse fik min puls op flere gange. Da vi kom hjem, havde Erling bagt nogle lækre boller og med den ost Morten havde med var det bare mums.
Vi fik lige en morfar om eftermiddagen, Morten tog den ude i havestolen.
Om aftenen. Der blev ikke set buk, men jeg så en lille rå og Dan så en elgko. Morten så intet. Erling gik i engen med en stak gåselokker, han skød dog ikke gæs, men en enkelt due blev det da til og en del skud i luften. Aftensmaden stod Morten for det var pulled pork og ben med kartofler til, det smagte.
Søndag den 18.8
Kl. 0400 op igen, mon det kan blive en vane, ah det kommer nok til at tage lidt tid. Erling og Morten gik på toppen, de så dog ikke noget. Jeg gik i engen med jagtgevær og riffel, så en rå og skød 3 krager. Efter middagsmaden gik turen til Ullared, hvor vi skulle besøge Gekås et STORT indkøbscenter og jagtbutik Det var så stor at folk valfartede der til fra nær og fjern. På parkeringspladsen var der en særlig afdeling til autocamper, nogle svensker holder der i flere dage (de er skøre de svensker). Om aftenen, så Dan 2 bukke i den lille eng. Morten havde en vild oplevelse med en elgtyr, der kom helt hen og rørte ved tårnet. Han mente, at han nok på det tidspunkt havde dobbelt hjerteslag og var ved, at overveje om man kunne skyde den i selvforsvar. Erling så ikke dyr. Jeg gik først op i skoven bag gården og blev der til kl.19.30 hvorefter jeg gik ned i engen. Da jeg var på vej hen til det sted jeg havde udtænkt mig, så jeg en buk bevæge sig rundt helt nede ved elven. Den valgte, at gå nogle eng stykker længere hen. Jeg sad længe og opserverede på den, ja klokken var tæt på 21.00 da jeg i kikkerten fik øje på en buk 4 eng stykker fra mig, jeg valgte, at skynde mig at komme ned langs grøften ca. 100m, men hvor var bukken? den var som sunket i jorden. Jeg var tvunget til, at rejse mig for at kikke i kikkerten uden resultat, jeg kunne ikke se den. Pludselig imens jeg stod der, var den ude på det stykke jeg stod på ca. 130 m. ude i rent sideskud. Jeg nåede ikke, at få sat skydestokke op, jeg smed riflen til kinden og bang, den væltede, men den rejste sig igen og løb mod grøften på tre ben. Jeg skød igen, men skuddet gik i jorden foran. Heldigvis kom den op på den anden side, men stadig i løb jeg holdte lidt højt på den og kuglen tog ryggen og bukken væltede. Efter nærmere øjesyn viste det sig at være en fin 6ender skudt kl. 21.25. Det første skud sad lidt lavt på bladet og udgangshullet viste at nedre del af lungen også var ramt, så den var nok ikke løbet så langt, men hellere give et ekstra skud end skulle i gang med en eftersøgning. aftensmaden stod Dan for, koteletter med ris og hollandaisesovs.
Mandag den 19.8
Igen op kl. 4.00 efter 4 ½ times søvn. Jeg valgte, at blive hjemme, Dan og Erling gik i engen Erling blev stående oppe for oven og Dan gik rundt langs kanten, han så en ræv som han desværre skød forbi på troede han.
Morten var omme i etteren og her så han en buk. Han skulle til, at skyde da denne buk løb til skovs og jagede en anden buk, men bukken kom frem igen og det blev dens død. Den forendte med en høj bladskud. Lige inden han afgav skud fik han et mindre chok, da en rå gøede lige under tårnet. Bukken var en stor ulige gaffelbuk. Vel hjemme i huset stod middagsmaden på stegt flæsk, pølser og spejlæg. Om eftermiddagen tog Erling om i etteren for at se efter buk, men så ingen. Dan tog i engen efter due og skød en enkelt. Den ræv som han troede han skød forbi på, fandt han længere nede end der, hvor han havde ledt. Han havde ramt den i ryggen og den var blæst ind i sivene. Han fik skåret halen af, så kan sønnemand få den. Morten og jeg brugte eftermiddagen på, at ordne bukkene. Mortens buk vejede 20 ½ kg. brækket og min vejede 21 kg brækket. Min var desværre meget skudt i stykker, så den var lidt svær at få trukket frakken af. Efter en del asen og massen samt en masse tæger lykkedes det, at få skindet af og kødet parteret Om aftenen gik Morten og Erling i engen efter duer. Morten skød en due og de så også gæs. Dan tog om i etteren for at se efter buk. Lige før lukke tid kom der en buk frem, som lagde sig i engen, da den rejste sig igen skød han, men ramte ikke. Da han kom hjem tog jeg og Balder med om til skudstedet for at sikre os, at han havde skudt forbi. Balder fulgte fint det spor bukken var gået 500-800 meter. Vi fandt ikke schweiss, hverken på jorden eller på blade. Og hold da k… Dan ærgrede sig. Det er sku´ også en træls oplevelse. Som vi sikkert alle har eller vil opleve i jæger livet. Aftensmaden stod jeg for, dyrekød i fad med ris.
Tirsdag den 20.8
Stod vi op kl. 06:00 og nød den sidste gang havregryn med dejlig kold komælk. Morten kørte ud til tårnene for at hente sløringsnet. Vi andre fik rengjort huset og pakket traileren og kl. 09:00 var det afgang mod Danmark. Vi ankom til Knabberupvej kl. 16.32 og her sluttede så turen, der havde budt på mange gode og spændende oplevelser. Alle gav udtryk for, at det havde været en god tur. Vi må håbe, vi kan komme af sted igen næste år.
Sverige 2012
Dan, Erling, Henning og Kim var de 4, der skulle af sted denne gang. Vi tog fra vejle den 15.8 kl. 09,45 og forventede at kunne nå Bosgården ved 16 tiden. Vi ankom dog først kl. 16,30 pga. kø på motorvejen ved Odense. Vel ankommet fik vi pakket ud og kørte derefter ud til hochsitzer. De 2 oppe på toppen var væltet og birketræerne var groet rigtig meget, så vi var nød til at flytte dem. På vejen der op stødte Erling og Dan en lille spidsbuk. Vel tilbage lavede Dan lasagne. Lodtræknings kortene kom på bordet og Jeg fik nr.1 Henning nr. 2 Erling nr. 3 og Dan nr. 4. Vi fik pakket og gjort klar til morgendagens jagt, og så på hovedet i seng, det kneb dog med at falde i søvn, nok mest pga. spændingen for morgendagens jagt.
16.8
Op kl. 03.40 morgenmaden stod på havregryn med frisk tappet ko mælk og en kop kaffe, så var vi klar til at køre. Da jeg gik mod hochsitzen stødte jeg en elg. Da jeg var kommet på plads, så jeg et dyr nede i bunden af stykket. Jeg kunne se det var en gaffelbuk, men kunne ikke komme til at skyde pga. højt græs og tåge. Jeg ventede til kl. var 05.05 og skulle lige til at gøre riflen klar til skud, da en anden buk kom ud og jagede gaffelbukken væk. Efter den havde gjort det kom den tilbage, men stod gemt bag nogle buske. Jeg kaldte en enkelt gang med bukkekaldet og den trådte frem og løb op til venstre for mig. Jeg kaldte en enkelt gang mere og den stoppede. Den stod i lidt høj græs, så jeg sigtede lidt højt og lod kuglen gå kl. 05.10. bukken tegnede for en god kugle, men løb ind i buskene, hvor jeg tydelig hørte, at den tumlede rundt i mellem grenene. Jeg ventede ca. en kop kaffes tid og ville lige til at gå, da en elgtyr træder frem på engen. Her blev den så den næste time og jeg får taget nogle gode billeder og film af den. Da tyren er gået, går jeg mod skudstedet, jeg finder hurtigt skudstedet, hvor der er tydelig lungesvejs. Efter at ha´ fulgt svejs 15 meter lå bukken foran mig en rigtig flot lidt abnorm opsats virkelig fin debut på dagens jagt. Bukken vejede ca. 21 kg brækket, så det må siges at være en pæn stor buk. Middagsmaden stod på bacon, pølser og æg. Aftensmaden stod Henning/konen for. Det var nogle rigtig store danske bøffer og de smagte rigtig godt, de gav en del luft i tarmen. Om aftenen så jeg en fin gaffelbuk og en rå, men det var blevet for mørkt til at afgive et forsvarlig skud til bukken, så må vi bare håbe, at den kommer frem til Erling i morgen. Henning gik bag gården, men så ikke noget. Erling og Dan så et dyr da de kørte fra toppen. Dagens griner kom da Erling kom ud fra lokummet og sagde, jubii jeg kunne skide. Han havde ikke kunnet i flere dage, og var begyndt at tale om noget med en finger med sæbe. Vi mente, at det forsøg måtte han selv klare, vi ville sku´ ikke lægge finger til. Så jeg tror glæden over hans bedrift også glædede os andre.
17.8
Op kl. 03.40 det vil sige, de 2 gamle tog lang tid om at komme op. Deres alarm ur ringede mindst ti minutter. Dan og jeg overvejede om de ikke skulle ha´ et ur der gav små stød i stedet for, høre kan de jo ikke. Jeg gik i engen, så dog ikke buk, men en ræv, 10 canadagæs og en masse krikænder. Dan så 3 elge og et egern. Henning så kun duer. Erling så også duer. Da vi kom hjem satte Dan en jagtfilm på om jagt på om plads bukke. Dan tog om i den lille eng over middag, men så intet. Aftensmaden stod jeg for, den stod på dyrekød i fad. Aftnes jagt gav ikke buk, men jeg så 2 råer en ræv og 7 canadagæs. Dan så ikke noget og det samme gjorde sig gældende for Erling og Henning. Til dagen skal lige siges at Henning efterhånden var blevet ret god til at vaske op, men det skal konen nok ikke ha´ at vide.
18.8
Op igen kl. 03.40. Dan så en rå og nogle gæs nede i engen. Dan blev også narret af en frø, i lang tid troede han at det var hans nye gummistøvler, der sagde en mærkelig lyd, men det var bare den lille frø. Erling så ikke dyr og det samme gjorde sig gældende for Henning. Jeg så en grævling. Dagen startede ellers fint, kun med lidt dryp fra oven, men vi var ikke mere end lige kommet på plads, før det begyndte at regne og det blev det ved med. Så da klokken var ca. 09,00 valgte jeg, at vinke Henning ned fra hans plads i hochsitzen. Det var nu et sjovt syn, der mødte mig da han kom, havde taget en plasticpose under sin fine hat, for vandet løb lige igennem og ned af nakken på ham. Da vi kom om til Erling, kunne vi se han var glad for at vi kom, for han var våd, meget våd. Det var ikke bedre da Dan kom op fra engen, han så nærmest ud som om, at han havde badet i elven. Efter vi havde spist frokost, gik jeg i gang med at ordne bukken. Dan hjalp med at få den hængt op og Henning hjalp med at holde poserne. Erling tog om i den lille eng, for at se om der var kommet dyr ud efter formiddagens regn, men han så intet. Aftensmaden stod Erling/konen for, den stod på ris og chili con carn, det gav også gang i tarmen. Efter maden gik Dan i engen igen og vi hørte at han skød 3 skud med jagtgeværet måske mest for at se om den virkede for de duer han skød efter flyver stadig. Vi andre så ikke rådyr, jeg så dog igen en grævling.
19.8
Sidste jagt dag, utrolig så hurtig tiden er gået, men op kom vi igen 03,40 Erling gik i engen og fik set både traner, gæs og duer. Tre traner slog på de gåselokker han havde sat op. Han kunne godt ha´ skudt til duer men ville lige vente og se om der kom en buk da klokken ikke var så mange. Da han var på vej tilbage op af vejen til gården fandt han en nyfødt kalv der lå uden for hegnet og fik kontaktet Bengt, der heller ikke kunne forstå at koen ikke havde født endnu, så han fik hentet bilen og fik kalven hentet tilbage. Jeg valgte, at lade Dan tage tårn 4 og jeg gik bag gården. Dan så som han selv sagde ikke en skid. Henning havde selskab af en elgtyr omme i den lille eng. Henning kunne også konstatere, at man får ondt i røven af at være på jagt, men det er jo en side gevinst af at vente på vildtet. Middagsmaden stod på den obligatoriske ret, pølse, bacon og æg. Eftermiddagen gik med at sove, se film og pakke. Henning, Erling og Balder gik i engen for at skyde duer og gæs dog uden resultat. Dan tog op på toppen, men så heller ikke noget der. Da Henning ikke ville om i den lille eng tog jeg derom i stedet. Jeg så elgtyren igen og det sjove var, at 5 min efter at tyren var kommet ud kom der en rå ud nøjagtig samme sted, ellers var der ikke noget. Aftensmaden stod for resten på rugbrød. Bengt kom over for at få sin betaling og en kop kaffe med hjemmebagt kringle og vi fik en god snak. Vi gjorde det klart for ham, at han skulle få ryddet nogle af de birketræer oppe på toppen, så det igen kan lade sig gøre at se noget.
Nu er klokken 23.49 og det er tid at komme til køjs. Vi skal op kl. 06.00 og ha´ hytten støvsuget og pakket bilen og så køre de 496 km. hjem. Det var så slut på endnu en oplevelse rig jagttur til Sverige, selv om der kun blev leveret en buk tror jeg alle mand tros alt har haft en god tur.
Sverige 2011
Med Jørn, Kjeld, Erling og Kim
15-8
Vi mødtes hos Kim kl. 07.00 og pakkede traileren og kørte så mod Sverige. Humøret var højt og der blev sunget og grinet en del på turen. Vi manglede kun 15 km. så kunne Erling ikke holde sig, han skulle ud og tisse. Det skyldtes nok at der på et tidspunkt var fundet vej til den kasse øl som stod i bagagerummet. Nå, men vi ankom til Bosgaarden efter 451km. og alt var ved det gamle. Vi fik hurtig tømt bilen og Kjeld og Kim tog rundt til tårnene for at sætte sløringsnet op. Kjeld havde jo ikke været med før, så han kendte ikke området. Da vi skulle op til tårn 3 og 4 fik Kjeld fremmed legemer på sin pande og han pustede som en gammel damplokomotiv. Aftensmaden stod Kim for med god hjælp fra ”sovse” Kjeld. Vi fik mørbrad bøffer og her måtte Kjeld sandel at der også er bund i fattigfolk. Erling havde bagt boller om eftermiddagen som vi lige smagte på til aftenskaffen. Kortspillet blev fundet frem og der blev trukket lod om pladserne, Jørn fik nr. 1 Kjeld nr. 2 Erling nr. 3 og Kim nr.4 og så var det godnat.
16-8
kl. 03.30 ringede uret og så skulle der jages. Der blev ikke skudt noget, men Jørn havde en buk inde på 10 meter som han dog ikke fik skudt til. Om eftermiddagen var Erling nede i engen for at skyde duer, han fik dog kun 1i mange skud. Aftensmaden var en klasse for sig selv, Kjeld havde medbragt 4 rigtig store T-bone steak og med en gang flødekartofler til blev vi sku´ mætte alle sammen. Om aftenen så Kim 2 råer med et lam hver. Jørn valgte at gå til køjs, så Kim gik om i den lille eng. Erling i tårn 4 hvor han så en ung elgtyr på ca. 60 meters afstand.
17-8
kl.03.30 var det op. Kim og Erling kørte til henholdsvis tårn 1 og 4 Jørn og Kjeld ville jage bag gården og i engen efter gæs, men Kjeld havde ikke modet til at skyde efter gæssene selvom de kom i lav højde, man har hørt om bukke feber måske der også er noget der heder gåsefeber? Han sagde ”jeg ventede på at Jørn sagde skyd”. Erling havde en rå gående som peb ligesom bukkekaldet han troede i første omgang det var fordi han selv var kommet til at trykke på sit eget kald. Kim så en rå med 2 lam. Efter en gang middagsmad tog vi lige en time på øjet og et bad. Vi kørte til Skene en by ca. 24km fra gården for at købe nogle patroner til due jagten. Jørn og Kjeld gik ned i engen for at skyde duer, men der var vist ikke nok hagl i de patroner de købte for der blev skudt en del huller i luften, men en 7 – 8 stykker blev det til som de skar brystet af og stegte dem på panden så de kun skulle varmes til næste dags middag. . Aftensmaden ”stod” Jørn for, det var dansk bøf med løg og kartofler. Erling så en ung elgtyr ved tårn nr. 4 kim så en rå med lam ved tårn nr.1 Jørn og Kjeld blev hjemme.
16-8
kl. 03.30 morgenmad, dejlig kold ko mælk på havregryn uhm det få barndoms minder frem. Kim gik ned i engen, hvor han så en rå. Jørn og Kjeld gik også i engen efter gæs, men gæssene valgte en anden rute. Jørn og Kjeld tog op i tårn 3 og 4 fra kl. 11.00 til kl. 14.00 hvor dan de er kommet helt op af det bjerg må guderne vide, men på tros af deres anstrengelser blev det ikke til bukke. Om eftermiddagen bagte Erling nogle rigtige gode boller. Aftensmaden stod Erling for 5L.Chili Con Carne med ris, som næsten blev spist op. Erling tog i tårn 1 og så en rå med lam. Kim gik i engen, hvor han så en rå og måske en buk, men det var blevet meget tåget, så det var svært at se om det var en buk. Jørn gik om bag gården, men så intet. Kjeld blev hjemme for sofaen var sprunget/suget til hans ryg.
19-8
kl. 03.30 morgenmad, Jørn blev hjemme Kim gik i tårn 1 hvor han så en rå og en buk over hos naboen. Jørn og Kjeld gik i engen efter gæs, men gæssene valgte at lande over hos naboen. Aftensmaden stod på kogt skinke. Om aftenen gik Kim i tårn 4 dog ikke så lang tid, da det begyndte at regne rigtig kraftig og han havde selvfølgelig glemt sin regnfrakke hjemme i huset, så det blev en våd tur ned til bilen. Jørn var i tårn 1 dog uden at se andet end en rå med lam. Kjeld og Erling var hjemme. Vi fik om aftenen besøg af Bengt og han sagde at vi da gerne måtte blive og tage lørdagen med. Vi blev så enige om at vi ville køre senere om lørdagen i stedet for at rydde op og pakke om aftenen kunne vi jo gøre det om formiddagen.
20-8
Jørn gik om i tårn 1 og vi andre fik ryddet op og pakket. Jørn så ikke bukken så vi må konstatere at det er første gang i alle de år vi er kommet på Bosgaarden at vi ikke har skudt en buk, men vi var alle enige om at det havde været en rigtig god tur alligevel. Turen hjem gik fint og det var en flok trætte og oplevelses rige jæger der ankom til kaffebordet på Knabberupvej. Hvis alt går vel, så tager vi sku´ nok af sted igen til næste år.
Sverige 2010
Dag 1
Vi tog fra skibet kl. 07.45 og kørte mod Sverige næsten uden problemer, dog var der omkørsel ved Lyngby. Peter kendte en ”smutvej” som desværre også var delvist spæret pga. cykelløb, men Peter fik da fortalt lidt om sin hjemby. Ankom til Bosgården kl. 14.30. efter at vi havde installeret os hjalp vi med at sætte 2 nye hochsitzer op, en på toppen og en bag gården. Efter aftensmaden som Dan stod for gik Dan, Peter og Erling ned i engen, hvor Peter skød sin første gås. Jeg så en lille buk i kikkerten nede på engen.
Dag 2
Op kl. 0330 det regnede lidt fra morgenen. Der blev ikke skudt noget, men Peter så en lille spidsbuk Vi forsøgte, at se en jagtfilm over middag, men der var ingen, der så den færdig. Jeg vil mene, at vi havde fået bly på øjenlågene. Ud på eftermiddagen gik Dan og Peter i engen for at jage dog uden andet resultat end vådt tøj. Peter forsøgte igen, at se jagtfilm og igen med det resultat, at han sov. Erling stod for aftensmaden.
Om aftenen blev der heller ikke set bukke, men Dan så en elgko med kalv oppe på toppen.
Dag 3
Op kl. 03.00 fint vejr let overskyet og blæsende. Jeg havde fået pladsen i skovengen. Kl. 05.40 kom der en stor rå ud på engen og efter en halvtimes tid lagde den sig i kanten af grøften 30 meter fra mig og blev der til kl. ca. 07.00. kl. 07.45 så jeg to bukke inde i skoven ca. 150 meter ude. Den ene kom et øjeblik ud af skoven, men hoppede ind igen og jagede rundt med den anden og kom så igen ud på engen, men inden jeg fik hold på den sprang den ind i skoven igen for kort tid efter (07.49) at komme ud igen, denne gang fik jeg hold på den og skød, først tegnede den ikke på skuddet, men for så mod skoven i nogle mærkelige hop, jeg sendte 2 hurtige skud efter den, dog uden at se nogen effekt. Jeg ventede en kop kaffes tid og gik så ud til skudstedet, her var der ingen tvivl, der var både hjerteblod og lungesweiss. Jeg fulgte sporet og bukken lå forendt 10 meter inde i skoven op af et stendige. Jeg kunne efterfølgende konstatere, at den var ramt i hjertet og lungen og at de 2 efterfølgende skud havde siddet lavt, da de kun havde strejfet den lige under bladet. Efter nærmere eftersyn var det en gammel retur gaffelbuk som vejede 20 kg. Brækket. Dan så to dyr på toppen og Peter en ræv og et dyr nede ved elven til morgen.
Eftermiddag: Peter gik ned i engen for at samle lokker ind, men da han kom der ned var der gæs i luften og det lykkedes ham, at nedlægge endnu en gås.
Aften: Peter/Konen stod for aftensmaden.
Peter pürcede rundt i skoven og så en ræv, der sov han listede sig ind på 10 meter af den uden at den opdagede ham, efter at ha´ ventet en rum tid vågnede den og Peter skød den. Dan så en elgtyr tæt på den nye hochsitz og fik nogle gode billeder af den. Erling så ikke noget. Jeg så en Svensk jæger som jeg vurderede til at lade gå til næste år. Ved 20.00 tiden kom der to råer ud på skovengen og et andet rådyr gik inde i skoven måske var det bukken.
Dag 4
Op kl. 03.30 Fint vejr klar himmel og let vind. Jeg gik ned til elven læsset med riffel, jagtgevær og nogle lokkegæs i håbet på enten at få en buk eller nogle gæs. Det blev gæssene. Den første flok, der kom lykkedes det mig at lave en dublet. Der kom i hundrede vis af ænder og gæs og det lykkedes igen, at få 2 gæs nedlagt jeg kunne godt ha´ skudt flere, men de skulle jo også slæbes den lange vej tilbage til huset. Der blev ikke set bukke om morgenen. Der blev heller ikke set buk om aftenen måske nok fordi der kom nogle gevaldige store regnbyger. Aftensmaden stod jeg for.
Dag 5
Op kl. 03.30. overskyet og let regn som dog stoppede kl. 06.10. der blev ikke set buk, men Erling så 4 harer og Dan skød en gås som desværre gik i Elven og Vaks kunne ikke svømme den op. Han skød også forbi på et par stykker. Jeg gik ikke ud, da jeg havde djævelsk ondt i knæet. Fik dyret pelset og parteret med god hjælp fra Dan. Dan gik i engen for at rekognoscerer for råvildt, men uden resultat. Efterfølgende så jeg 2 dyr i kornet. Om aftenen skød Peter en spids buk, som vejede 19 kg. Brækket. Det var så slut på en dejlig uge med en del vildt på paraden, så må vi så håbe, at Dan og Erling har hældet med sig næste år.
Sverige 2009
15.8
Så var det igen tid til at tage til Sverige, denne gang var vi kun 3 Dan, Erling og Kim der var afsted da der var et afbud. Da vi kun var os 3 valgte vi at køre til Bosgården en tur på 5 timer. vi ankom den 15.8 kl. ca. 13.30 og blev heltigvis indkvarteret i det gamle hus. da vi ikke skulle bruge tid på at køre til Kinna for at betale jagttegn havde vi god tid til at få sat sløringsnet op på hochsitzerne. vi valgte kun at benytte hochsitz 1-3 og 4 da 2eren var tilgroet. vi kunne fra vinduet se ned i engen at der var en buk der jagtede rundt med en rå så optimismen fejlede på det tidspunkt ikke noget på tros af at det regnede en del. Vi fik trukket lod om pladserne Kim fik 1 Dan 3 og Erling 4. og vi blev enige om at hvis der blev skudt en buk i engen var det en fælles buk.
16.8
op kl 03.30 for i Sverige må man skyde bukke en time før solopgang, så det var med at være der ude inden selvom det var mørkt. der blev ikke set bukke den morgen og det regnede nu også en del, men Dan havde besøg af en Elg lige bag sig, hvilket jo er en stor oplevelse. Han sagde at det lød som en skovningsmaskine. Efter det opligatoriske stegt flæsk, pølser og spejlæg blev vi enige om, at vi ville forsøge at komme til bukken i engen, hvilket ikke er nogen let opgave da det er begrenset, hvad dække der er i engen og det endte da også med at den snød os og løb bag om Erling der desværre kikkede den anden vej på det tidspunkt. Om aftenen blev der set en rå, som var det eneste der var kommet ud i regnen.
17.8
op kl. 03.30 det var holdt op med at regne (jubi) men vi var sku´ ikke nået langt efter solopgang inden det begyndte igen øv øv. så det blev heller ikke til buk denne morgen. Efter middag forsøgte vi igen at komme ind på bukken i engen dog uden resultat. om aftenen blev der heller ikke set buk.
18.8
op kl. 03.30 det var holdt op med at regne (jubi) jeg havde fået hochsitz 3 men så ikke noget om morgener. Erling så buk ved hochsitz 1 dog udenfor skudhold. Om aftenen valgte jeg, at gå ned i engen og jeg fik også øje på bukken og råen, så jeg kravlede langs grøften og lagde mig tilrette, men bukken jagede efter råen og de løb 3 fender og blev væk. Nå, så kunne jeg lige så godt gå helt ned til elven og jeg placerede mig i hjørnet af engen godt gemt af siv. jeg var overbevist om, at bukken og råen nok skulle komme tilbage, men som jeg sad der og tængte på det kom der pludselig et dyr springende et par hundrede meter oppe på engstykket. Klokken var kun 19.30 så der var jo fint lys. Jeg tog riflen op og kunne se det var en buk, men det var lige langt nok ude til et skud uden anlæg. jeg tog min bukkekald og peb en enkelt gang og det gav pote for bukken stoppede, jeg kaldte en gang mere, og den løb skrådt ned mod mig og ind til den side af grøften som jeg sad i, her stoppede den ca 100 meter fra mig. jeg synes det var sin sag , at skulle skyde den på brinken eller på halsen på den afstand, så jeg kaldte en gang mere og den satte i løb direkte i mod mig. jeg tænkte, at den sikkert ville stoppe, men den fortsatte sit løb imod mig og da den var inde på 15 meter var jeg sku´ ved at være bange for, at den ville løbe mig ned så jeg skød den på 15 meters afstand. En rigtig fin 6ender dog ikke så stor en opsats, men rigtig symetrisk og vægten på dyret var fin den vejede 18½ killo brækket. Pyh det er sku´ godt nok hårdt at bære et dyr i 25 graders varme den 1½ km. der var til gården . Dan og Erling havde ikke set buk, men Erling havde set den lyse rå oppe ved 4eren. Det er sikkert den samme som har været der de sidste par år da den er meget lysere end de andre dyr vi har set.
Jeg vil lige tilføje, at vi lige uden for vor vindue var vidner til en kælving af en lille kviekalv, hvilket jo ikke er noget man oplever så tit.
19.9
op kl. 03.30 tørvejr og vindstille. jeg skulle til hochsitz 1 denne morgen og netop denne post har ry for tåge når det er vindstille. Og tåget var det jeg kunne kun se 20 til 30 meter frem og en ½ time før det blev lyst fik jeg øje på et dyr ude midt på stykket. Jeg kunne når den løftede hovedet konstatere at det var en stor buk, men hele kroppen var dækket af tåge, så det var bare at vente til den enten kom tætter på eller tågen forsvandt. Efter et kvarters tid blev den pludselig urolig og satte i spring mod skoven, øv øv der røg den mulighed for en stor buk. Det der var mest træls var at 10 min efter at den var forsvundet begyndte det at blæse og tågen forsvandt. efter yderliger 5 minutter kom der en buk springende fra det sted hvor den anden var forsvundet og den løb ud mod midten af stykket, jeg tog bukkekaldet og peb uden resultat den fortsatte og hoppede over en kanal der er midt på stykket. jeg rejste mig op lagde riflen til kinden holdte foran bukken og lod kuglen gå. Bukken rullede og lå stille, jeg ventede i ca 5 minutter og ville lige til at sætte mig ned da bukken rejser sig og springer ind mellem nogle små trær. Jeg når lige at se hvilken retning den springer inden den er væk mellem bladene. Hvad i h...... tænkte jeg den lå jo helt stille. der går pludselig mange tanker igennem ens hoved har jeg kun strejfet den eller hvad? Jeg bevæger mig langsomt over til det sted, hvor bukken lå, men kunne ikke finde blod kun lidt hår og det sted hvor kuglen var gået i jorden. Så fiser der igen tusinde tanker rundt, men jeg begynder så at kravle lidt rundt der, hvor bukke sprang ind og fandt også dens spor og fulgte dem ca 50 meter til et stendige, hvor de så blev væk for mig. Efter at ha´ søgt efter den en time ville jeg køre hjem efter vaks, men da jeg gik mod hochsitz var der en lugt man ikke kunne tage fejl af, hvis man har skudt et dyr i maven og der under nogle grene lå bukken forendt. Pyh det var en lettelse at finde den. jeg kunne ikke rigtig forstå, at jeg havde holdt så lidt foran, men lugten var ikke til at tage fejl af. Da jeg undersøgte bukken kunne jeg se at skudet var gået ind ved bladet og skrådt bagud og havde ramt mave sækken der, hvor spiserøret går ind i mave sækken. det er mig stadig en gåde at den ligger stille så længe inden den rejser sig, men det blev til min buk nr. 2 med lidt god vilje kan den kaldes en ulige 6ender der vejede 20 kilo brækket. Dan og Erling havde ikke heldet med sig om morgenen. Om eftermiddagen fik vi flået dyrene og pakket dem.
om aftenen valgte jeg at blive hjemme og Erling fik min hochsitz og Dan gik ned i engen. jeg pakked og da de kom hjem var vi klar til at køre hjem.
Nu må vi se om vi kommer igen i 2010 da Bengt som ejer Bosgården har problemer med ryggen, hvis det ikke bliver bedre sælger han gården, men gør han ikke er vi tilbage igen i 2010.
Jagt Sverige 2008
15.8
Vi ankom til Bosgården efter en rolig overfart. Efter lidt morgenmad gik turen til Kinna for at betale jagttegn. Da vi kom hjem tog vi en tur rundt til hochitserne , så Peter kunne se dem. Vel hjemme igen blev engen studeret i kikkerten. Der var 6 dyr hvor af den ene var en buk. Aftensmaden stod Dan for (lagsjanje ) Resten af dagen gik med at slappe af og spille dart (Kim vinder). Der blev trukket lod om pladserne Peter fik nr1 Kim nr.2 Erling nr.3 og Dan nr. 4
16.8.
op kl. 0355. da der ikke var mælk i tanken måtte vi ty til franskbrød øv øv.
Kl. ca. 0730 lød det første skud, det var Dan der skød en 6ender. Han havde først øje på en anden buk, men pludselig kom den anden springende ud for at jage den væk efter en kort jagt kom den tilbage fra skoven og gik ind på ca. 60 meter. Bukken faldt for et halsskud.
Da vi kom hjem fik vi lige lidt middagsmad ( bacon, pølser og spejlæg) Hjertet fra Dans buk blev skåret i strimler og stegt på panden. Peter kunne dog ikke slappe af så han tog sin riffel og luskede ned i engen. Ca. en ½ time senere kom han glad tilbage (jeg har sku´ skudt en buk) ulige 6ender. Han havde pürchet sig ind på 30 meter af den helt nede i den anden af engen.
Inden aftensmaden blev der igen spillet dart (Kim vandt)
Aftensmaden stod Kim for (Ungarsk gryde med ris) Der blev ikke skudt noget om aftenen, men der blev set dyr.
17.8
Op kl. 0340
Jubiiii så var der dejlig kold mælk lige fra tanken til havergrynene. Der blev ikke skudt buk, men Peter skød efter en ræv og efter hans egen udsagn løber ræven endnu så stærk at den må ha´ nået den Norske grænse.
Eftermiddagen blev der sovet, hvilket også var tiltrængt. Dan og Peter kørte ind til Lars med bukkene, så de kunne komme i kølerum.
Da vi havde sovet lidt længe var der ikke tid til aftensmad, så den måtte udskydes til kl. 2200. Der blev set en buk, men den gik med spejlet til.
Peter (konen havde) lavede mad ris karrysovs med kød det smagte godt mon han husker at sige det til konen når han kommer hjem.
Obs! Der blev også spillet dart (kim vandt).
18.8 op kl. 0340 der blev ikke set buk til morgen kun råer og lam. Da vi kom hjem kom der en slamsuger op i Peter, han skulle først skide og efter dette var lokummet fuld, så han måtte til at have gang i en dyk pumpe for at få gang i toilettet igen. Der blev heller ikke set buk om aftenen, men det lykkedes Peter at vinde i dart, så han var ikke til at skyde igennem. Aftensmaden stod Erling for det var forlorenhare som efter en ½ time ekstra i ovnen var tøet op og smagte rigtig godt
19.8 op kl. 0340 der blev ikke set buk denne morgen, men det lykkedes mig at tage et billede af en rå gennem riffelkikkerten. Da vi kom hjem hentede Peter og Dan deres bukke fra kølehuset og efter en del asen og massen samt en masse tæger lykkedes det at få skindet af og kødet parteret. Aftensmaden bestod af rester fra dagen før samt pølser og ris. Dan, Peter og Erling gik ned i engen og jeg tog plads i hochits nummer 1. En overgang troede jeg det var blevet nytårsaften med al den knalden nede fra engen, men det var blot Peter og Dan der forsøgte at få ram på nogle duer (det blev ved forsøget). Jeg så ikke noget til bukken, men en enkelt rå var der fremme. Vi pakkede det meste af vore ting sammen og gik i seng.
20.8 op kl. 0630 og få pakket bilen. Efter en lille ½ times kørsel nåede vi til færgen og så var bukke jagten i Sverige slut for 2008, men vi vender sikkert tilbage igen i 2009.
Sverige 2007
Tirsdag den 14 august dog vi hjemmefra på bukkejagt i Sverige. Kim, Dan, Erling og Johnny drog fra Skibet med tæt pakket bil og trailer. Vi var i Grenå ved ca. 23:30 tiden. Det skulle vise sig at blive en sindsoprivende oplevelse at vente på færgen. Til trods for vi kom i meget god tid, præsterede vi at komme på som de absolut sidste, og det hele virkede noget panisk og vores ”ven” i den gule vest gik mange ture frem og tilbage.
Men af sted kom vi med lidt forsinkelse. Vejen over vandet var præget at lidt vind, men vi fik alle sover overraskende meget på vejen over, selvom det foregik i sovepose på gulvet.
Efter lidt kaos og bakken frem og tilbage for overhovedet at komme af færgen igen, lykkedes det hele og vi var fremme vi Bosgården ved. 6:30 tiden. Vi fik lige tømt bilen inden det begyndte at regne…
Om formiddagen skulle vi så til Kinna for at hente svensk jagttegn. Afsted måtte vi de knap 30 km til posthuset, men de var flyttet til ny adresse. Den fandt vi med GPS’en, men her udstedte de slet ikke jagttegn, så måtte i tilbage til en butik i Kinna hvor vi fik det klaret. 300 kr. for et svensk jagttegn er måske til at leve med, men 59 kr, for at stemple det virker som optrækkere, men svenskerne har naturligvis luret lunten, og danske jægere som har kørt flere hundrede kilometer siger jo ikke nej…
Eftermiddagen gik med rundtur til skydetårnene, hvoraf flere trængte til en kærlig hånd og lidt beskæring af buske, samt lidt camouflering.
På vej til første post (post 1) så vi en flot buk og en rå. Håber vi ser bukken igen på 4. dagen hvor jeg har denne post…
Dan fremtryllede aftensmaden, hvorefter vi gik en tur i engen for at kigge gæs. Vi så to og de er der stadig.
Så oprandt morgenen hvor den svenske bukkejagt gik ind. 03:30 ringede vækkeuret, og selvom Erling ikke hørte denne kom han alligevel med ud. Vejret var lunt og mildt, så vi var optimistiske…
Kim blev sat af på post 1, som han havde fået fordelt efter lodtrækning. Og minsandten om ikke buk og rå gik der igen. Det lykkedes dig ikke at komme på skud.
Vi andre tre kørte til post 2,3 og 4, hvor vi tilbragte den første ½ time i selskab med et par millioner myg. Myggeplagen fik dog ende, da det satte ind med en utrøstelig regn, som desværre ødelagde premiere morgenen. Eneste højdepunkt, for Dan i hvert fald var, da han så en skade. Men efter at have siddet i regnen knap 4 timer besluttede vi os for at køre hjem, vi skulle jo gerne have tørret regntøjet inden aften.
Vi fik lidt godt at spise, Erling bagte brød og vi fik alle en lille lur.
Torsdag eftermiddag regnede det fortsat. Kim og jeg havde de vejrmæssigt bedste pladser, så vi tog ud lidt forskudt. Kim så dyr igen, denne gang var det dog en mindre buk. Jeg selv så ikke andet end en hvid skovsnegl, men det holdt tørvejr lidt til vi skulle hjem, så begyndte regnen igen.
Fredag morgen, op og på den igen. Vi havde alle fået nye poster og der gik ikke længe før beskeden om, at Dan som nu havde post 1 efter Kim, havde skudt en buk. Den positive iagttager vil kalde det en ulige seksender, men det var meget små sprosser. Bukken måtte have et ekstra fangstskud, så ryggen tog desværre lidt skade
Vi andre skød ikke noget, men både Kim og jeg så dyr, for mit vedkommende var det dog et i flugt gennem 1½ m høje bregner, så jeg så ikke hvad det var for et køn Erling måtte nøjes med besøg fra et par Egern.
Fredag aften, igen er det kun på post 1 der er dyr, om end Erling så en ræv tæt på. Ellers intet at berette, om end et skud meget tæt på gjorde os sikre på at en af de andre havde fået buk. Men desværre var det naboen …
Midt på aftenen satte det i øvrigt ind med torden og lyn, men tilhørende tordenskyller.
Lørdag morgen havde Kim lidt vrøvl med bentøjet og tog i stedet engen og stykket bag gården. Det gjorde dog ikke den store forskel. Igen var der dog dyr på post 1, men de smuttede da Erling gik på plads og det var fortsat så mørkt han ikke kunne se om det var bukke.
Som de andre morgener startede vejret ok, men så begyndte det at regne igen og det blev holdt ved lige så man aldring blev helt tør…
Lørdag aften tog vi igen ud. Vejret var flot, men desværre var det intet at se. Erling så en rå på lang afstand og Kim en ræv, men det er ikke meget på en aften fra 17 – 21 fire mand.
Søndag morgen skulle jeg så have kongeposten, den med vildt garanti. Og der skulle ikke gå længe for der var aktivitet. ½ minut efter jeg stod i hochsitzen kom ræven susende 10 m foran mig, vendte om ned ved grøften og gik tilbage lidt efter. Samtidig må bukken have indfundet sig nederst på stykket, for der var han. Først kunne jeg ikke se om det var en buk, da disen knap var lettet, men da jeg kort efter så den lyse rå komme fra den anden side, fik jeg vished for det var bukken. Han kom ned i mod mig fra ca. 120m, så ingen hastværk. Havde en meget mørk opsats, men jeg kunne ikke se hvor mange takker den havde, men stængerne var godt over ørene.
Han gik langsomt fremad og jeg havde ham inde på kornet, men pludselig løb han væk, skråt bagud op med den ejendom som ligger ved stykke, så ingen buk i denne omgang.
De andre så ikke andet end trækkende duer, gæs og nogle egern.
Det var min sidste udflugt, aftenvagten har jeg givet til Kim…
Den sidste aften brugte jeg til et tiltrængt bad og barbering, det var jo lige før man havde fået naturlig camouflage.
”Jægerne” fik ikke noget videre ud af den sidste aften, der blev slet ikke set nogen dyr, heller ikke på den sikre post som Kim havde fået vagten på.
Efter 4 dages jagt kunne vi nu pakke vore grejer sammen og gå til køjs sent søndag aften.
Mandag morgen meget tidlig, op igen færgen sejler ved 6 tiden..
/Johnny Rosenlund
Sverige 2006
14.8. Mødestedet for afrejse var i år med udgangspunkt fra Kim.
ankomst til Bosgården kl 0700. vi havde store forventninger til det andet hus, men men de blev ikke indfriet. Huset var af an noget ringe standart og de var ikke færdige da vi kom toilettet virkede ikke, lyset virkede ikke, der var ikke nogen vej om til huset. Den vej vi skulle for at komme tættest på huset var belagt med 10 cm. mudder og ko lort. Det var skuffende da vi havde forstået at alt bare var i orden.
Efter at vi havde fået alt vor happengut ind fik vi kaffe og morgenmad. Kl. 1000 kørte vi til Kinna for at indløse svensk jagttegn. Da vi kom hjem fra Kinna tog vi rundt til hochitserne for at tjekke om alt var i orden og for at klippe grene af. Da vi kom hjem derfra tog vi i engen for at se efter gæs.
Buk tæt på. Lodtrækning Ole nr 1. Dan nr. 2. Erling nr. 3. Kim nr. 4.
ingen buk.ole mad.
17.ingen buk. Erling mad
der blev ikke set buk om morgenen. Dan skød det man kalder en knop buk på135 meter bukken vente sig i skud øjeblikket så kuglen gik ind på siden af bukken, men kom ud som et perfekt bladskud. Dan lavede i år igen hot wings
Jagt i Sverige 2005
Så blev det endelig den 14 august og vi skulle af sted på jagt i Sverige. Vi mødtes hos Kim kl. 1830 for at pakke traileren og pakket blev den låget kunne kun lige lukkes. Vi begav os nu på vej til færgen i Grenå hvor vi skulle sejle kl.2300 der blev dog lige tid til en lille kaffepause undervejs. Da vi kom til færgen blev vi gennet i bås nummer 9. Det må ha´ været et uheldig nummer for selv om vi holde forrest kom vi sidst, panikken var ved at sprede sig i den lille flok. Færgen sejlede kun for halv kraft og vi ankom først til Varberg kl 0540 hvilket var 1time og 40 minutter senere end sidste år. Øv øv øv så nåede vi ikke morgentrækket på gæssene.
Den 15 august:
Og øv en gang til da vi skulle betale jagttegn kunne vi ikke gøre det i Horred, men skulle køre helt til Kinna ca. 30 km. Jeg tror, bestemt at det var Jørns skyld for han gik ind i butikken med lange grønne underbukser og strømpesokker. Nå, men da vi kom fra Kinna skulle vi op og ha´ flyttet en hochsitz det var et helvedes arbejde bare at komme op til den for der skulle først laves en sti. Over stok og sten gik det og vi kom op til hochsitzen. Det tog dog næsten livet af os så det var rart at komme hjem og få noget at spise. Hen på eftermiddagen gik vi ned i engen, for at se om der kom nogle gæs eller duer og for at afprøve Dans nye duekarrusel. Der kom dog også en enkelt due som Kim fik skudt i smadder, den tabte en del fjer samt en vinge inden den faldt til jorden som en klump fars. Det var Jørn der stod for aftensmaden som lød på dansk bøf med det hele. Efter at vi havde spist lavede Erling boller. Jeg glemte lige at få lodtrækningen om pladserne med Jørn fik nr. 1 Dan nr. 2 Erling nr. 3 og Kim nr. 4
Den 16 August
Der blev ikke skudt buk om morgenen men Kim så en stor buk ved nr. 4.
Efter at vi havde fået noget at spise ville nogle sove, men Dan den ”smyg jager” ville ned i engen efter gæs og glad var Rex, men den blev skuffet for pludselig kom Dan tilbage og sagde at han måtte skifte våben da han havde set dyr ude midt i engen. Dan kravlede/ sneg sig gennem div. Engstykker pludselig fik råen øje på ham og stak af og han tænkte det var det, men så kom bukken springendene og begyndte at esse. Dan satte skydestokken i jorden og holdte til bukken, men den faldt ikke og kom gående mod ham så den måtte lige ha´ et skud mere.Dan lignede et helt slagtehus af at bære og brække bukken. Det var en fin spidsbuk.
Så skete det, Kim skød til en buk og ramte måske eller måske ikke der blev iværksat en undersøgelse dog uden resultat. Der blev iøvrig ikke set bukke de andre steder.
Aftensmaden stod Kim for, den stod på Fasan suppe
Den 17 august.
Dagen startede med at Kim blev hjemme sammen med Jørn, Jørn havde kikket lidt dybt i Whiskyen og havde brug for at sove. Kim tog med Bengt og dennes nabo ud for at lede efter bukken det gav heller ikke nogen resultat øv øv øv. Der blev heller ikke fundet tegn på at dyret var ramt.
Over middag tog Jørn og Kim en madpakke med på post og blev til aften pyh det var varmt og Jørn faldt i søvn i bunden af hochsitzen med benene oppe over kanten det havde sikkert været et kønt syn .
Dan var i engen for at se efter duer dog uden resultat.
Dan stod for aftensmaden som bestod af skinke og HOOOOOT wings og hold da kæft, hvor var de stærke, jeg tror det kostede det meste af en ramme øl. Aftensmaden blev i øvrigt indtaget kl. 2230 så der var vist ingen problemer med at holde varmen. Det gav heller ikke bukke i dag
Sverige 2004
Med Jørn, Dan, Erling, Rex og Kim
Kl. 0645 vi ankom til Bosgården igen og alt lignede sig selv, bortset fra at der var installeret et nyt, fint badeværelse. Turen hertil gik fint. Sejlturen var betydelig roligere end sidste år. Efter vi fik pakket ud og den længe ventede kop kaffe var drukket, var det tid til at få et par timer på øjet. Erling var jo selvfølgelig den der stod op først, og han begyndte at slå dej op til boller. Efter en times tid ville Rex gerne op og vække Jørn, det blev gjort med et venlig slik på kinden, dog under en fjendtlige grynt fra Jørn. Kl. 1330 skulle vi hjælpe Bengt med at flytte en ny hochsitz. Det var hårdt som bare pokker, da det gik op af bjerget, og ned i dalen, til det nye stykke. Vi var også rundt og kontrollere de andre hochsitzer. Efter at vi kom hjem efter den hårde tur, gik vi ned i engen for at skyde gæs, altså hvis der kom nogle. Imens vi stillede lokker op kom de første fire gæs, dog uden at der faldt nogle af dem ned. Efter ca. 20 minutter begyndte det for alvor. Store flokke af gæs kom op igennem dalen, og vi var så heldige at skyde 5 grågæs, så Rex fik noget at apotere. Dan forsøgte i sin iver at pürse sig ind på gæssene, det foregik på alle fire, over 3 eng stykker, og det endte da også med at han fik den ene fod i kanalen på sin vej tilbage. Da Erling skulle skyde geværet af faldt den simpelt hen fra hinanden. Men det værste ved det hele var dog da der kom 6 dejlige store grågæs på stive vinger og smed sig mellem lokkerne, fløj Erling op som trold af en æske og skød 2 blanke forbier og det samme gjorde Jørn og Kim. Men på tros af det blev det en rigtig god start på jagten.
Jagt i Sverige 2004
Kl. 0345 startede bukkejægerne med at få morgenmad, og så gik turen til de forskellige poster vi mødtes igen kl. 1000, dog uden buk. Men Erling havde 2 råer til at gå på stykket hele morgenen. Der passerede også en elg ko med kalv tæt forbi ham.
Da vi kom hjem gik Dan og Jørn til køjs. Erling og Kim begyndte at gøre gæs rene. Det var meningen at de skulle plukkes men de var så pigget at vi var nødt til at flå dem .
Efter at middagen tog vi på gåsejagt, men trækket var der ikke. Det blev da til en gås som jeg skød, den svømmede i elven og var sikkert den som jeg desværre anskød dagen før så det var godt at få den, og så fik Rex da også en svømmetur. Erling og Jørn faldt omkuld i varmen og sov sødt. Dan og jeg gik hjem lidt før de andre for at lave mad, men da vi skulle til at koge skinken, var den ikke i køleskabet der var en der var kommet til at putte den i fryseren. Så der var ikke andet at gøre en at tage fire dejlige gådebryster. Sovsen måtte også improviseres, og den blev mildt sagt ikke nogen succes. For at gøre det lidt være brokkede Jørn sig over at der ikke var kød nok.
Efter aftensmaden tog vi igen på bukkejagt, dog uden resultat, men der blev set dyr. Ja en af dyrene så endda Dan før han så den. Og på hans vej tilbage gik han i et hul til knæene, det var han ikke så tilfreds med. Det skal også lige siges at der var en helvedes masse myg.
Dagen startede med at vækkeuret ringede, og Jørn sprang ud af sengen og slukkede den, og tændte lyset. Erling sagde: ”det var da fandens så frisk du er”, og Jørn sagde: ”ja jeg er frisk”, hvorpå at han gik i seng igen. Først kaldte Erling på ham, derpå Dan, og jeg var også oppe og ruske i ham, dog uden den store virkning. Da han kom op ville han ikke på jagt, så jeg tog den hochsitz. Da jeg med møje og besvær var kommet op i hochsitzen, gik der ikke længe inden at der kom en rå ud af skoven. Kun 5 meter fra mig den gik helt hen til hochsitzen. Den kunne lugte mig og begyndte at smælde og luskede stille ind i skoven igen. Kl. ca. 0820 kom der en rå ud af skoven ca. 20 meter fra mig og gik stille og rolig rundt og essede. Jeg lavede sigte øvelser på den i lang tid, men pludselig kom en rigtig flot gaffelbuk springende ud af skoven, der hvor råen var kommet fra, og jeg fulgte den med riflen men kunne ikke komme til at skyde på den. Men ca. 5 meter før den nåede råen gik den over i trav, og jeg holdte 5 centimeter foran bladet og den faldt. Den rejste sig dog igen, og jeg nåede lige at give den et skud igen som sad lidt bagud. Da jeg kom over til den kunne jeg se at det første skud var et perfekt bladskud, og det havde nok ikke været nødvendig med anden skud.
Da vi kom hjem fik vi den obligatoriske bacon med pølser og spejlæg. Erling bagte endnu engang nogle dejlige boller, som vi fik til kaffen. Hen på eftermiddagen blev Jørn kørt ud til den hochsitz, hvor jeg skød bukken. Jeg kørte min buk hen til Lars, for at få den i kølehuset. Da jeg kom hjem var Dan i gang med at lave aftensmad, det var skinke med kartofler og pebersovs. Dan og Erling kørte ud til deres respektive hochsitzer, og jeg gik ned i engen på gåsejagt. Jeg skulle jo nok ha´ taget riflen med for der kom en rå og en buk gående ca. 75 meter fra mig.
I morgen vil Jørn om bag gården, hvor han har slæbt en stige om til et træ, så han kan komme op på en gren ” han søger nok tilbage til sine rødder”. Hverken Dan eller Erling så bukke så det blev kun til den smukke gaffelbuk som JEG skød.
Det blev ikke til bukke, men dagen startede med tåge, så der gik 2 timer inden man kunne se ordentlig. Jørn valgte at gå i engen for at se om der kom nogle gæs. Der kom da også gæs og de fløj også igen. Dan havde ikke set nogle dyr, men der kom en ræv, og da Dan aldrig havde skudt sådan en før skulle det jo prøves. Han ramte den også så godt, at den fløj ca. 2 til 3 meter baglæns, og ikke nok med at den fløj så skød han den sådan at den fik lavet et pænt hul i øret. Ja jeg vil gå så langt som til at sige den blev piercet. Erling havde set glimt af dyr. Da vi kom hjem var der en ko, som lige havde fået en kalv lige udenfor stuevinduet. Det var også dagen hvor den stod på grillmad, og der var rigelig med kød, så selv Jørn blev mæt.
Dagen sluttede med et gevaldig regnvejr, som nok var medvirkende årsag til at dyrene ikke ville ud af skoven.
Den sidste jagtdag gav heller ikke noget om morgenen, så op på formiddagen tog Jørn og jeg ind for at flå skindet af bukken. Det var nu godt at Jørn tog med for skindet sad godt fast og fuld af de forbandede tæger. Dan var gået ned i engen for at se om der ville komme nogle gæs eller duer, men varmen fik til sidst kål på ham, og han faldt i søvn sammen med Rex. Hen på eftermiddagen gjorde vi klar til den sidste jagt. Jørn, Dan og Erling tog ud til de respektive hochsitzer, og jeg gik ned i engen. Vi ankom alle til vores plads i tørvejr, men men der gik ikke et kvarter så skal jeg love for at det blev tordenvejr. Det regnede så meget at sigtbarheden var nærmest lig nul. Det regnede vel nok 10 min. Og pludselig kunne vi høre Jørn over radioen: ”jeg går sku´ hjem!”. Der gik heller ikke lang tid inden jeg kunne se ham komme traskende oppe på vejen.
Efter at han havde været hjemme kom han ned til mig i engen, godt våd, ja jeg vil sige gennemblødt. Der gik nogle gæs et par fender ovre, og Jørn forsøgte om han kunne få dem til at lette ved at skyde varselsskud efter dem, dog uden at det havde nogen virkning. Inden vi gik fra engen kom der endnu en af de store tordenbyger, og den gav om ikke mere vand end den første, så det var en flok våde jægere der kom hjem den dag.
Sidste morgen i Sverige, blev brugt på at pakke bilen og gøre huset lidt rent. Dan, Erling og Jørn var vældige dygtige til at gøre rent, og jeg gik vist lidt ved siden af mig selv den morgen, og fik vist ikke lavet så meget, men færdige blev vi da og kørte så imod Varberg, hvor vi skulle sejle kl. 0900. Vi ankom til Grenå et kvarter forsinket pga. modvind. Vi satte kurs mod Vejle, og var alle enige om at det på tros af vejret, og ” kun ” den ene buk, havde været en god tur, som med garanti skal prøves igen næste år.
Med jæger hilsen Kim.
Jagt i Sverige 2003
Den 15.8.03.Vi ankom til Viskadalen, hvor vi skulle bo på Bosgården. Sejlturen var lidt urolig, så det var begrænset, hvad vi fik af søvn. Nu gik den vilde jagt ind på at finde et sted, hvor vi kunne købe noget morgenmad. Det var nu ikke så nemt, så det endte med, at vi kørte til gården og fik lidt rugbrød i stedet.Vi fik tildelt et hus for os selv. Som man kan se på billedet er det et lækkert hus i gammel Svensk stil. Vi blev vist rundt i terrænet af Bengt og så de revirer, hvorfra vi måtte jage. Aftensmaden som Jørn stod for, var gryderet med ris og for de to gamle blev der kogt kartofler. Jeg glemte lige at nævne at Erling havde bagt boller til kaffen, de var gode tros det, at han ikke kunne finde en bageplade. Hen på aftenen trak vi lod om pladserne. Kim nr.1 Jørn nr.2 Erling nr.3 Frode nr.4
dag 1
Så skete det. Jørn skød sin første buk, en rigtig flot seksender. Jørn råbte og skreg som en gal, Kim Kim Kim!!!!, men han kom ikke, så han måtte selv slæbe bukken op og selv brække den. Da jeg kom op til ham, lignede han en indianer der var i gang med sin krigsdans. Jørn ville gerne sove sammen med bukken, men vi fik ham talt til fornuft. Det skulle vi nok ikke ha´gjort for han var ikke til at være i nærheden af for hans pralen og glædes udbrud. Han var så stolt, at han havde gjort i sine bukser, det var vi andre enige om for han skulle i bad og ha´ rene bukser på.
dag 2
Erling skød sin første buk. Det var en ulige seksender. Den var så stor, at den fik Jørns buk til at ligne en dværg. Fra pålidelig kilde, skulle Erling ha´ lignet en gorilla i brunst. Erling var stolt som en lille dreng, der for første gang ikke havde tisset i bukserne.
Det skulle efter sigende være de største opsatser, der er nedlagt på Bosgårdens jord.
Aftensmaden stod Erling for. Han lavede sigøjnersteaks med whiskysovs.
Frode ville ikke ud på jagt om aftenen, så han blev hjemme og legede den lille husmor.
dag 3
Det blev ikke til buk i dag. Der blev dog set råer på begge revirer. Frode valgte igen ikke at tage ud for at skyde buk. Aftensmaden stod Kim for, med kyndig hjælp fra Jørn. Frode syntes at maden var for stærk , men det var han nu ene om. Vi valgte at flytte hochsitz nr. 1 ca. 3 meter, for at få et bedre udsyn. Vi fik besøg af Henrik og familie, de var på jagt et andet sted i Sverige. Jørn var stadig oppe at køre pga. sin buk. Han vil se billede af den, hver gang computeren blev tændt. Han fabler hele tiden om, at han skyder en buk mere. Vi får se!!
dag 4
Det blev ikke til bukke, men der blev set råer, egern, gæs, duer og en elg. Vi brugte det meste af formiddagen og eftermiddagen på at gøre de to monster bukke i stand.
Jørn fik lært hvordan man flår og parterer en buk. Det tog hårdt på Jørn for han fik fremmedlegemer på sin pande og tæger på sin krop. Til aftensmad fik vi rester fra gårsdagens middag, Frode fik dog sovs og kød uden krydderier. Kim valgte at prøve reviret bag gården, hvor han så en elg. Frode valgte igen at blive hjemme så han tog opvasken. Vi var alle enige om at det havde været en god tur med mange gode oplevelser. For nogen var den måske lidt større end for andre.