Meginjollen er en moderne dansk smakkejolle i familie med traditionelle fiskerbåde og vikingernes skibe. Meginhufer, kaldte de gamle bådebyggere de kantstillede bundplanker, som gav deres skibe en særlig styrke. Vores jolle har samme bundform, og det viser sig, at kanalerne i bunden giver større fart og roligere bevægelser.

Meginjollen har sprydstagsrig som de gamle fiskerjoller. En let og lav træmast og stage, samt storsejl og fok med lavt sejlcenter, er god og praktisk at sejle med og nem at rigge. Langkølen af træ, er ca. 3"- 4" høj og giver i forbindelse med meginhuferkanterne god balance og kursstabilitet.

Meginjollen er monteret med 300 l. lufttanke og 100 kg blyballast.

Meginjollens konstruktion og sikkerhed er afprøvet og godkendt af IMCI.

Meginjollen er let at vedligeholde: Skroget er af glasfiber og indvendig er jollen beklædt med let og lunt pudset lærketræ.

Sejlene er af dacron som ikke bliver fugtig eller jordslået.

Meginjollen kræver ingen havneplads - du kan let sætte den ud fra stranden ved hjælp af ruller eller jollevogn.

Meginjollen er så rummelig og bekvem at hele familien kan være med. Men samtidig også så ukompliceret at man kan sejle den alene.

Den har kun 10 m2 sejl, men sejler hurtigere og bedre end de fleste. Der behøver ikke at sidde en hel flok ude på rælingen når det blæser - man kan sejle den en eller to mand siddende nede i jollen.

Det er en udfordring at sejle Meginjolle - det er noget man selv skal finde ud af, for der er ingen tekniske fiksfakserier eller lignende. Sejlene skal sættes rigtigt og faconen justeres ved at stramme eller slække fald og hal. Jollen trimmes efter forholdene for- eller agterover ved at placere vægten rigtigt. Det lærer man bedst sammen med andre Meginsejlere til stævner.

På grund af meginkanalerne og den lave langkøl bevæger Meginjollen sig roligt og hurtigt på vandet. På kryds under snævre og besværlige forhold kan man have gavn af en sænkekøl. Ved kapsejladser må sænkekølen dog ikke bruges.
Meginjollen kan fås i 2 versioner, enten som selvbyggerjolle med komplet originalt udstyr, men uden træværk, eller som en færdig apteret sejlklar jolle.

se iøvrig 

Konstruktør Megin

Meginclub Danmark

Jeg har sejlet Megin Jolle siden 1990.

MeginBowle 23-24 august 2024 I farvand mellem Venø og Humlum.

MeginBowlen 2023

fredag d.25. til søndag d. 27. august i Præstø.

SOMMERTRÆF FOR
BRUUN BÅDE

Fredag den 7 juli - søndag den 9 juli 2023 i Svendborg

Danmarks Museum for Lystsejlads
afholder i forening med
Spækhuggerklubben
Dansk Grinde Klub og
MEGINclub Danmark
TURSEJLERTRÆF for spækhuggere og andre bådtyper designet af Peer og Peter Bruun i dagene
 

Fænø Kalv 14.7.2023

Selv om min far er 82 kan man godt tage med på tur.

Horsens Fjord 25.6.2023

Spejdernes lejr 2022

Tur i det fynske øhav 2021

Tur i det fynske øhav 2019

Spejdernes Lejr 2017 Sønderborg

Tur på Vejle Fjord 3-5.6.2016

Tur i det fynske øhav 

DM Megin på Arresø 2014

Megin minicruise i Lillebælt 2008

Søndag 6/7-08

Udgangspunktet var Fænøsund (55*29’39,57”N / 9*43’06,36”E), hvor vi fik de sidste sikkerhedsinstrukser og fik pakket jollen, monteret mast, sejl og endelig søsat den, ved første indtryk lille jolle. Da vi var kommet vel ombord og fandt vore pladser, viste det sig dog, at der var fint med plads til de fire velvoksne mænd, som vi havde planlagt. Turen gik nu mod Fænø Kalv gennem Fænø Sund og nord om Fænø. Gennem selve Fænø Sund gik det fint med vind nok til en fart på 4-6 knob. Det blev straks vanskeligere, da vi rundede nordspidsen af Fænø, hvor vi mødte den stærke modstrøm, Lillebælt er berygtet for. Vi fik os dog kæmpet over til Fænø Kalv (55*29’30,67”N / 9*39’39,91”E), som var den første destination på turen. Her fik vi set, hvor praktisk en Megin jolle er, når man skal lande den på en strand, da man blot kan sejle den op på stranden og forholdsvis ubesværet trække den op over grænsen for højvande. Det er dog en god ide’ at tømme den for bagage først. Da vi havde installeret os ved en fin lejrplads, var det tid til at få frokost og finde lidt nedfaldsbrænde samt, at forsøge sig med fiskegrejet. Det skulle dog vise sig, at lige da vi var på øen, var alle fiskene åbenbart lige blevet fodret i en sådan grad, at vi kun fik 1 lille musling og 5 søstjerner på krogen trods op mod 1000 kast med snørerne. Vi havde heldigvis forsyninger med i form af en nænsomt hakket og krydret gris monteret godt tilstoppet i en flot genbrugstarm, hertil nye kartofler tilberedt i et velvalgt blandingsprodukt af halvt struttende vegetabilske olier og halvt mælkeprodukt af rent KOmisk oprindelse, satte prikken over i’et. Vi havde en hyggelig eftermiddag og aften med historier, fra både de varme og de kolde lande, akkompagneret af mundharpemusik til højlydt fryd for de mange måger, strandskader og skalleslugere som gav deres besyv med. Da vi og fuglene var gået til ro, kunne man ligge og lytte til bølgernes skvulpen mod stranden og stadig føle det, som om man sejlede, hvis det ikke lige havde været for en kraftig snorken fra de to ældste og største af deltagerne på turen.

Mandag

Efter en kort nats søvn, morgenbrød og kaffe, pakkede vi jollen og sagde farvel til Fænø Kalv. Vi satte kurs syd på mod Wedellsborg Hoved v/ Wedellsborg. Det skulle dog vise sig, at der var for megen strøm og for lidt vind til den planlagte kurs. Så efter at have besøgt en bestemt sten på Fænø 8 gange, måtte vi gå i land den 9 gang ved netop denne sten (55*29’29,83”N / 9*40’32,25”E), som herefter må kunne klassificeres som en seværdighed. Da vi endelig fik strømmen med os fortsatte vi mod Wedellsborg Hoved. Vi skulle dog lige proviantere, så vi gik over mod en lille campingplads (55*28’04,94”N / 9*40’51,95”E), på jyllandssiden af bæltet, lidt før Bøgehoved. Da vi lettede fra campingpladsen gik det fremad med let vind i den rigtige retning. Det gik fint, indtil vi havde sejlet ca. 8 sømil (ca.15 km.) syd på fra Fænø Kalv (midt i Bredningen)(55*23’23,94”N / 9*43’11,33”E). Pludselig fik vi al den vind, vi havde haft brug for tidligere, men den kom bare på en gang og sammen med både torden og lyn, samt lidt for høje bølger i den retning vi havde planer om at sejle. Vi prøvede at sætte kursen mod Brandsø, men måtte vende om og sætte kursen tilbage mod fastlandet. Da vi nærmede os sydsiden af Stenderup Hage, (på Jyllandssiden), var der slet ingen vind og vi måtte ro de sidste knap 4 sømil, (ca.7 km), til Fænø Kalv, hvor vi på trods af vådt tøj og kolde kroppe havde bestemt os for, at nå inden aften. Vi kom i land, fik tømt jollen for grej og vand, hvorefter vi fik lejren etableret og fik tørt tøj på. Vi var dog ikke for trætte til at nyde en (efter sådan en tur) kulinarisk oplevelse i form af stegte pølser med ris, ketchup og remoulade. Hertil en varm kop kaffe og en lille en til at regulere kropstemperaturen med. Det gik lidt lettere med at falde i søvn denne nat.

Tirsdag

Efter oplevelserne dagen før blev vi enige om at skifte kurs og sejle gennem Lillebælt via Treldenæs ind i Vejle fjord. Denne vej havde vi nok vind og kom fint under begge broer, uden at skulle lægge masten ned vel at mærke, i øvrigt en flot tur, hvorefter vi stak over mod Strib Fyr (55*32’38,39”N / 9*45’43,38”E). Her trak vi jollen lidt op på stranden og et par os gik de 3 km. op til Fakta for at proviantere. Da der var handlet, spist frokost og nogle af os havde haft den udsøgte fornøjelse, at frekventere det heldigt placerede offentlige toilet, stak vi ud mod Treldenæs. Da man jo ikke kan undgå at krydse i en sejlbåd var vi under et kryds så uheldige at miste vind og det var selvfølgelig(ifølge Murphys lov) lige da vi lå i sejlrenden. For at gøre det hele endnu mere ”spændende” kom der et stort skib (en bulkcarrier) lige imod os med 12 knob. Da det ikke så ud til, at han gad styre uden om os, måtte vi ha’ årerne ud og ro, så hurtigt det kunne lade sig gøre. Det gik, men det var lige ved at være lidt for spændende, da han, idet han passerede, ikke var mere end 50 m. fra os. På så kort afstand virker sådan et skib altså meget stort. Nå, men vi fik igen vind og rundede relativ hurtigt Treldenæs. Så var der pludselig igen mere modstrøm end medvind, så vi måtte krydse en del gange for at få kæmpet os frem til en lille meget lavvandet nødhavn i Kulvig på nordsiden af Treldenæs (55*37’29,68”N / 9*50’53,78”E). Det gik fint med at ramme (den ellers ikke ret brede) indsejling til nødhavnen, så vi kunne sejle helt ind på stranden. Efter toilet besøg, på endnu et heldigt placeret offentlig toilet, fik vi aftensmad. Igen en kulinarisk oplevelse for vore efterhånden kræsne smagsløg, som bestod af nogle yderst veltillavede hjemmebragte frikadeller endnu engang tilberedt i et velvalgt blandingsprodukt af halvt struttende vegetabilske olier og halvt mælkeprodukt af rent KOmisk oprindelse. Hertil fik vi atter engang nye kartofler perfekt kogte på det medbragte trangiasæt, som på grund af sin lette anvendelighed tilfører ægte madglæde under tilberedningen. Efter opvasken blev vandunkene fyldt og det blev besluttet at gemme desserten, til vi kom frem til det næste overnatningssted, da vi jo så havde noget at glæde os til. Herfra gik turen med megen krydsen og skiftende vind, så vi kom langsomt frem. Vi havde egentlig planer om at stikke ind lidt efter Brejning havn ved Brejning Hoved, men da vi blev presset af strøm og vind blev vi nødt til at gå ind på den modsatte side ved Træskohage Fyr (55*40’50,46”N / 9*44’49,50”E). Det er et meget lille fyr, ude af drift, kun beboet af svaler. Her slog vi teltet op og fik en dejlig dessert, der ikke lod noget tilbage at ønske (det skulle da lige være at der var mere af den). Den bestod af nogle fantastisk vellagrede frugter, ananas og fersken, i en tilpas sødet sauce og kunstnerisk toppet, uden at være overpyntet, med en formidabel ægte frisk dansk flødeskum påfyldt en dåse, hvilket virkelig må komplimenteres da det gør det betydeligere nemmere at portionsanrette. Hertil fik vi en velformalet perfekt frysetørret kaffe som komplimenterede desserten perfekt. Inden vi gik til køjs, foretog vi lige en kulturel vandring til det lille fyr som en hyggelig afslutning på dagen.

Onsdag

Efter en god nats søvn stod vi ud fra Træskohage Fyr. Det blev endnu en besværlig sejlads da vinden skiftevis forsvandt og skiftede retning, samtidig var strømmen også imod os. Da det ikke så ud til at vi ville være heldige med vinden. blev det besluttet at sætte kursen mod Daugård strand (55*42’11,45”N / 9*41’57,67”E). Da vi kom frem var der ikke noget godt sted at slæbe jollen op til bådtraileren. Vi måtte så tømme jollen helt og afmontere masten, hvorefter vi måtte løfte den over nogle ret store sten og op af bakke. Det er heldigt, at jollen kun vejer 125 kg. når den er tom. Imens vi ventede på hjemtransport, fik vi lidt frokost og fik tid til en tur til et bjælkehus som spejderne har i deres nærliggende æbleplantage.

Hermed sluttede Megin minicruise i Lillebælt og altså også Vejle Fjord.

Man må sige det var en tur med indlagte overraskende momenter og som gik godt trods vejrgudernes drillerier.

Tak for sidst

Hilsen en af de overlevende.

Ps. På næsten hele sejladsen har der været trollet efter jollen, men ikke med andet resultat end bundbid. Det må være uden for sæson, om end for os.

Herunder lidt info om det sted vi har udforsket mest på turen.

Fænø Kalv

Fænø Kalv hører til småø kategorien og Kalv hentyder til at den naturligt tilhører

(er et barn af) et større stykke land.

Generelt
Farvandet mellem Jylland og Fænø hedder Snævringen. Her i Lillebælt ligger Fænø Kalv, som er en 4,3 ha stor ø beliggende, vest for Fænø. Øen kan ikke ses fra Fyn, men ligger let tilgængeligt fra den jyske østkyst. Øen er erhvervet af staten i 1981.

Geologi
Fænø Kalv er en moræneø midt i Lillebælt – og lige syd for øen findes bæltets dybeste sted, 81 m u h. Strømmen omkring øen er kraftig.

Internationale beskyttelsesområder.
Ingen

Fredninger og vildtreservater
Fænø Kalv er fredet ved deklaration af 21/3 1922

Naturskov
ingen

Kulturhistorie
Fænø Kalv er et stort forsvarsværk med skanser anlagt af svenskerne under deres fremrykning i Danmark under krigen i 1658. Modsat de fleste skanser anlagt under denne krig, er skanserne på Fænø Kalv ikke senere blevet ombygget. Dog er kanonerne blevet fjernet.

Friluftsliv
Fænø Kalv benyttes i stadigt stigende omfang som mål for mange former for lystsejlere: lystfiskere, dykkere, sejlbåde, motorbåde mv. Der blev, allerede i forbindelse med statens erhvervelse, etableret en primitiv overnatningsplads på øen. Man må tænde bål (øen forsynes dog ikke med brænde), men der er hverken vand eller toiletfaciliteter på øen.
Øens fugleliv, især skallesluger, måger og strandskader, påvirkes meget af øens mange besøgende. Men det vurderes hér at offentlighedens mulighed for, at kunne besøge og overnatte på en øde ø, vejer højere på Fænø Kalv end hensynet til fuglelivet.                    

Fiskeri

Er muligt om end med en del held i fisketasken end vi havde.

Seværdigheder

En meget besøgt seværdighed er beliggende lige overfor Fænø Kalv nemlig på Fænø. Denne seværdighed fremstår som en simpel om end stor sten, men på trods af dens lidenhed bliver den besøgt af mange små sejlførende joller som af en eller anden grund bliver draget af denne fascinerende sten i en sådan grad at de har svært ved at forlade den igen.

Målsætninger
Fænø Kalv drives med færrest mulige anlæg, således at den besøgende kan have fornemmelsen af, at komme til "en øde ø". Skanserne holdes fri for tilgroning.
Øen besøges af mange mennesker – og for at forhindre overudnyttelse af øen, kan restriktioner for adgangen blive nødvendige.

Forskrifter

Afd. 3 b og c
§3 omfattet overdrev og strandbred.

Hele øen: Registreret fortidsminde.

Facilitetsopgørelse

Intet ferskvand eller toilet man må grave et hul.(husk at dække det til igen og husk papir)

Ingen renovation så husk dit affald.

Overnatning tilladt  

1 nat max.20 pers.

På øen af gangen

Uændret

Primitive lejrpladser

1 Stk.

Uændret

Kortborde/informationstavler

2 Stk.

Uændret